Gå til hoved-indhold
Kapsejladsens første start. Foto: Brian MelbyKapsejlads
Kapsejladsens første start. Foto: Brian Melby

Dylov og Ipsen vinder Rundt om Forterne

Matcher 31 med Anders Dylov vandt som forventet første start. Anden start gik til feltets mindste båd, H-båden Sif med Ulla Ipsen ved roret. 22 både deltog.

Af Sara Sulkjær |

Kapsejladsen Rundt om Forterne – en del af Øresundsugen - blev afholdt lørdag den 15. august. Det var LLB Sejlklub og S/K Lynetten, der stod bag arrangementet. 

Kapsejladsen havde et klart ”familiepræg”, da hverken spiler eller andre flyvesejl var tilladt. 

Vejrmelding med 8-13 m/s
I alt var 30 både tilmeldt. En vejrmelding dagen før, som lød på 8-13 m/s fra øst med regnbyger, holdt dog nogle stykker hjemme.

Det endelige deltagerantal lød derfor på 22 både fordelt på 2 starter.

Heldigvis blev vejret helt anderledes end varslet. En solrig dag med vind startende med 8 m/s aftagende til 5 m/s fra øst og sydøst. 

14 sømils sejlads
- Banen lå perfekt til vinden; en krydsstart lidt øst for Trekroner mod et udlagt mærke, videre på bidevind mod Middelgrundsfortet og igen bidevid mod Flakfortet, oplyser Stævneledelsen i en pressemeddelelse. 

En foran for tværs mod kompasafmærkningen syd for Middelgrunden og herfra lænser tilbage mod Middelgrundsfortet.

Herefter er det endelig måltagning ud for Trekroner. En bane på omkring 14 sømil. 

Forventet vinder 
Hurtigste båd nåede rundt på 2 timer og 7 minutter. Det var naturligvis den 53 fod lange Hanse, Allure. Det var samtidig var den største båd i feltet. 

I klassen for store både vandt Anders Dylov - ikke uventet - i sin Matcher 31. 

Feltets mindste båd, H-båden Sif med Ulla Ipsen ved roret, vandt starten for mindre både.

Alle både var i mål efter 3 timer og 26 minutter.

Hygge og snacks
Efter sejladsen var det tid til hygge med fadøl sponsoreret af Restaurant Lynetten samt tilhørende snacks og den obligatoriske præmieoverrækkelse. 

- Mange udtrykte tilfredshed med stævneform og bane, så arrangørerne ser på mulighederne for en gentagelse til næste år, gerne som en del af Øresundsugen, afslutter Stævneledelsen. 

Se billeder fra kapsejladsen herunder:

Anders Dylov, vinder af første start. Foto: Brian Melby

Vinderen af anden start, Ulla Ipsen. Foto: Brian Melby

H-båden Sif, feltets mindste båd. Foto: Brian Melby

Motor
content-loader
content-loader
content-loader