Gå til hoved-indhold
Huangpu-floden i Shanghai, hvor Land Rover China’s sponsering af the Shanghai International Boat Show fejres med en paradesejlads. Foto: extremesailingseries.comKapsejlads
Huangpu-floden i Shanghai, hvor Land Rover China’s sponsering af the Shanghai International Boat Show fejres med en paradesejlads. Foto: extremesailingseries.com

Extreme Sailing Series har 25 % mere mediedækning

For ottende år i træk siden serien blev etableret har Extreme Sailing Series haft en markant stigning i den globale mediedækning. 2014 blev ingen undtagelse, hvor mediedækningen steg med over 25 %.

Af katrine bertelsen |

I forhold til 2013 hvor Extreme Sailing Series (ESS) genererede mediedækning for lidt over 35 millioner euro blev 2014 et forrygende år, her med en stigning på 25.3% til lidt over 44 millioner euro, der omregnet til danske kroner er ca. 330 mio.
(Analysen er lavet af det uafhængige analysefirma Havas Sports & Entertainment.)

Tallene understreger Extreme Sailing Series position som den førende globale årligt tilbagevendende sejladsserie.

Ole Egeblad (Extreme Sailing Denmark), som arbejder på at få serien til Danmark er ikke overraskende begejstret for tallene.

– Tallene understreger, hvor attraktivt en event det er, at få til Danmark. Udover OL, Americas Cup og Volvo Ocean Race er Extreme Sailing Series den eneste sejlsportsevent som kan fascinere ikke-sejlere, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan samle rigtig mange tusinde tilskuere til eventen, siger han.

Som bekendt gennemføres OL hvert fjerde år, og der er også flere år mellem Americas Cup og Volvo Ocean Race, mens ESS gennemføres hvert år med otte events fordelt over det meste af verden (Singapore, Oman, Kina, England, Tyskland, Rusland, Tyrkiet og Australien).

Americas Cup-effekten

En del af stigningen kan sandsynligvis tilskrives deltagelse fra flere Americas Cup-teams og AC sejlere i 2015 – bl.a. Team New Zealand og Ben Ainslie, men hvis man kigger på de foregående år så er der tale om en kontinuerlig stigning.

Skærmskud af rapporten fra analysefirma Havas Sports & Entertainment.

Arrangørerne bag Extreme Sailing Series forventer også en fortsat stigning i 2015, bl.a. fordi man har lavet aftaler med medier som BT Sport, Fox Sports, Sky New Zealand og Universal Sports (USA).

– De flotte medietal viser klart, at man her har fat i et noget bredere publikum end sejlsporten traditionelt fanger. Og en stor del af æren herfor kan tilskrives ”stadium-sailing”-formatet, hvor der sejles helt tæt på land med korte intense sejladser som alle kan følge med i, slutter Ole Egeblad.

Næste afdeling af Extreme Sailing Series sejles i Kina (Qingdao) d. 30. April – 3. Maj, hvor det danske SAP Team skal forsvare den delte førsteplads efter de to første stævner.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader