Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Delphia Nano koster 315.000 kroner sejlklar.

Delphia Nano: Polsk hygge med syv knob

Motorbåden Delphia Nano er til sejlere, der har god tid. Topfarten for den polske båd er nemlig kun på syv knob, når der lukkes op for alle 15 hestekræfter fra udenbords motoren.

Af Troels Lykke |

Båden er designet ud fra et hollandsk forbillede, hvor den 1,35 tons tunge båd kan sejle i roligt tempo på kanaler og søer. Delphia Nano er prisbillig og sejlklar koster den 315.000 kroner.

Designet minder om en krydsning af en fiskekutter og en sejlbåd, og det giver god mening, da båden dermed krydser bølgerne lettere med den stejle stævn.

Cockpittet har ikke speciel god rygstøtte, men nede i kahytten er der to meters ståhøjde og fire køjer. To fremme og to tilbage.

Et toilet i højre side er der også, og et pantry og køleskab til venstre, lige når man træder ned, kunne vi konstatere, da vi var om bord Delphia Nano på hanseboot-messen i Hamborg i oktober 2014.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader