Tuborg Yachtklub overdrager nu havnesag til advokat
- Vi beklager at måtte oplyse jer, at vi ikke kommer igennem med en mindelig løsning med KDY og Carlsberg, skriver Michael Lynenskjold til sine medlemmer og til pressen.
Michael Lynenskjold fra Tuborg Yacht skriver bl.a. i en mail i dag:
Vi beklager at måtte oplyse jer, at vi ikke kommer igennem med en mindelig løsning med KDY og Carlsberg.
Vi har nu i 2 måneder forsøgt at finde frem til en løsning på økonomien og KDY’s rolle i Tuborg Havn, men vi har måttet sande, at vi ligger meget langt fra hinanden i opfattelsen af, hvad der er ret og rimeligt.
Senest har vi lagt et forslag på bordet, hvori KDY vil modtage et administrationsvederlag pr. år på 25% af omsætningen svarende til ca. kr. 750.000,- hvilket KDY ikke kan/vil acceptere - deres udgangspunkt er kr. 1,4 mio.
Dertil fornægter KDY stadig, til trods for at KDY’s egne regnskaber viser det modsatte, at der gennem årene har været et driftsoversskud på havnen og at vi derfor allerede har betalt penge til den vedligholdelse, som ingen kender størrelsen på, men som vi trues med at skulle betale om 40 år.
KDY agter ydermere at tiltræde en deklaration gældende for Tuborg Havn, som pålægger KDY at vedligeholde/udskifte stålspunsen i hele havnen udfra hver ejerforening, men efterfølgende påfører KDY de 150 anvisningsindehavere den udgift/forpligtelse.
Læs hele brevet her