Køl løs på sejlbåd - danskere sprang i redningsflåde

Her er en beretning om redningsaktion og erfaring med brug af ZHR selvvendende oppustelig redningsflåde, som blev vist frem på Boat Show i Fredericia af importør MarineWorld i Odense.

Jens og Kirsten forlod deres Bavaria 390 Lagoon fra 1989, da kølen gik løs i det nordlige Atlanterhav:

Vi havde valgt en ZHR-UZ 4-personers selvvendende flåde i paksæk, der kunne være i cockpitbænken, da vi havde dårligt plads på dækket, da vores båd er med tyskerskødning.

Den 19. maj efter 9 dages sejllads fra St.Martin til Azoerne besluttede vi at gå i redningsflåden, da vi ikke turde være ombord på båden længere.

Vi havde i dagene forinden konstateret at kølen på båden havde løsnet sig, og vi tog vand ind.

Problemet med kølen blev gradvis værre de næste dage, og der var nu så voldsomme dunk fra kølen, hver gang en dønning passerede. Vi var klar over at vi ikke kunne stabilisere dette. Det var et spørgsmål om kort tid før kølen ville falde helt af, og båden ville kæntre.

Gjorde redningsflåde klar

Vi gjorde redningsflåden klar agterude, da vores båd har en badeplatform, og det ville være nemmest her at komme ombord i flåden. Efter at have talt med SOK i Danmark besluttede vi omkring middag, at gå i flåden.

Vi smed paksækken i vandet med udløserlinen fastgjordt ombord og trak i linen. Der lød en mindre knald og paksæk og plastpose sprang fra hinanden og flåden pustede sig helt op i løbet af ca. 1 minut. Sidst vi havde set sådan en flåde, var hos Marineworld på bådmessen.

Vi havde klargjort noget proviant og ting vi gerne ville have med i flåden. Vi havde taget en ældre sattelittelefon, en håndholdt GPS, en bærbar VHF samt nogle lygter og vores personlige papirer.

Kirsten var den første til at springe ned i flåden, og hun tog imod de ting vi skulle have med, og til sidst sprang jeg i flåden. Vi kappede efter kort tid linen, og drev stille væk fra båden.

Vi satte os til rette i flåden

Vi fik sat os til rette i flåden, og pakkede noget af det udstyr ud, der er med i flåden. Vi checkede at toplyset virkede, og det gjorde det.

Vi ringede til SOK på sattelittelefonen og gav vores position, og SOK kunne fortælle at der var et finsk orlogsfartøj på vej mod os. Vi sad i flåden i ca. 4-5 timer, men det føltes som meget kortere tid, da vi fik radiokontakt over VHF med det finske fartøj.

De bad os tænde en såkaldt "smoke flare" eller "red hand flare" som er i flåden, det ville hjælpe dem med at spotte os. Det er ikke nemt at se en redningsflåde på det åbne hav med 2-3 meter dønning, men disse flares giver en røgfane som hjælper til med at lokalisere os.

Kort tid efter kan vi se et skib nærme sig, og vi får at vide at de har spottet os, og vil sætte en stor gummibåd i vandet og hente os.

Kort til efter kommer gummibåden med 3 mand ombord, og vi får vores grej og os selv op i denne, og bliver sejlet hen til det finske orlogskib som viser sig at være en minelægger.

Hejst op i gummibåden

Vi bliver hejst op i gummibåden og kan træde ombord på minelæggeren. Efterfølgende sætter de gummibåden i vandet igen for at bjerge vores redningsflåde.

Vi kommer ombord, og får en rigtig god behandling. De har en læge ombord som lige checker os, men vi er hverken forkomne eller sårede, men taknemmelige over at være kommet ombord på skibet.

Det viser sig at skibet er på vej til New York og der følger vi med til, en sejllads på ca. 4 dage.

Alt i alt må vi sige at vores ZHR redningsflåde levede op til vores forventninger og virkede efter hensigten, og den ville vi for alt i verden ikke have undværet.

Jens og Kirsten

S/Y Petra

Bendt fra MarineWorld viser redningsflåden frem. Foto: Troels Lykke

Det var en Bavaria 390 Lagoon som denne at danskerne forlod på Atlanterhavet. Den kæntrede kort tid efter at besætningen forlod båden.

SOKs rapport:

40 fod sejlbåd med kraftig vandindtrængen i Nordlige Atlanterhav

19-05-2012

Havaristen: 40 fod sejlbåd med kraftig vandindtrængen. Besætningen går i flåderne.

Nordlige Atlanterhav

JRCC Danmark, JRCC Nordfolk, US Coast Guard, POHJANMAA, 5 timer 20 minutter

En 40 fods sejlbåd med 2 personer ombord meldte, at de var ved at tabe kølen og tog vand ind under sejlads fra Bermuda mod Azorerne. Sejlbåden var kommet i havsnød omtrent 575 sømil, svarende til 1100 km øst for Bermuda.

Skipperen, der ringede fra bådens satellittelefon direkte til Søværnets Operative

Kommando meldte, at situationen var så kritisk, at de valgte at forlade sejlbåden og gå i flåden.

Den amerikanske kystvagt, der har ansvaret for søredninger i det Nordlige Atlanterhav, blev straks orienteret af Søværnets Operative Kommando.

Den amerikanske kystvagt sendte et af deres Hercules fly på vingerne for at få lokaliseret flåden med de to personer. Samtidigt lykkedes det for den amerikanske kystvagt at få kontakt til et finsk flådefartøj POHJANMAA, der lå omtrent 4 timers sejlads fra den havarerede sejlbåd.

De nødstedte medbragte bådens GPS, satellitbaserede nødsender og satellittelefon i flåden, hvilket muliggjorde, at de løbende kunne sende opdaterede positionsmeldinger til redningsenhederne.

At de nødstedte havde mulighed for løbende at opdatere redningsenhederne om deres position medførte, at det efter kun 5 timer og 20 minutter var muligt for det finske flådefartøj POHJANMAA at samle de to nødstedte op i sikkerhed.

De nødstedte er nu ombord i det finske flådefartøj, og er begge i god behold.