Kapsejlads
Nutidens både: Først designes køjerne så følger bådens linjer
Træbåde dufter anderledes, og er smukkere lavet. Mange af nutidens glasfiberbåde virker som om, der først er opstreget passende køjepladser, og så er resten tegnet udenom, mener Carl Mangor.
Carl Mangor fra Svendborg er til sejlbåde af træ. Han sætter pris på flotte former, lækkert lakarbejde, - fartøjer, der stråler af historie og atmosfære.
Carl Mangors egen Frigg af Svendborg er sådan en båd. Friggs historie går tilbage til 1947, da den lærk på eg-byggede båd blev sat i vandet ved Stege Bådeværft på Møn.
Frigg er en kystkrydser, små ti meter lang, og konstrueret af et af Sveriges betydelige navne på feltet, O. W. Dahlstrøm. Dengang var det kystkrydseren en stor sejlbåd. I dag er ingen sejlere imponeret af 30 fod.
Lige fra jeg var lille ...
Carl Mangor, 58 år, er vokset op med både og sejlads.
- Min far havde en træbåd, så jeg har sejlet i træ lige siden jeg var lille, fortæller Carl Mangor til Fyens.dk.
- Jeg holder af træbåde fordi de dufter anderledes, og fordi de er smukkere lavet. Mange af nutidens glasfiberbåde virker som om, der først er opstreget nogle passende køjepladser, og så er resten tegnet udenom, siger Carl Mangor.
Gennem 30 år har Carl Mangor været ejer af Frigg, som er en velkendt profil i Svendborgs runde lystbådehavn. Her har den klædeligt selskab af bl. a. Tom Andersens Saga, en spidsgatter også bygget i 1940'erne.
Et samlingspunkt
Snakken går selvfølgelig blandt træbådsejere i samme havn, og for fire år siden opstod ideen med at samle de gamle fartøjer til en afslappet aftensejlads på Sundet en gang om ugen.
- Det er mere et samlingspunkt end en kapsejlads, siger Carl Mangor, der koordinerer sejladserne på tirsdage før og efter sommerferien. Når Sydfyns Smakkelaug også lejlighedsvis slutter sig til, kan deltagertallet være op mod en halv snes fartøjer.
En omgang - eller to
Den klassiske sejlaftens stil er tilbagelænet. Ingen bureaukrati. Man er med, hvis man kommer.
Banen er også til at finde ud af. Start og mål er på en linje mellem den runde lystbådehavn og Vindeby Havn på den anden side af Sundet. Banens vendepunkt er kompasafmærkningen ved grunden Dødmanden ved Iholm. I gunstig vind og strøm sejles banen rundt to gange, - det vil sige omkring 5,4 sømil. Hvis første rundtur tager mere end en time, nøjes sejlerne med en enkelt omgang.
