Kort Nyt

Malene Wilken i færd med sommerens projekt på den svenske Vindö 40. Foto: Privatfoto

Malene: Ajjj, hvor er du dygtig skat!

Sådan lød min spontane reaktion på et billede, min mand viste mig. Billedet viste et nyfuget dæk på vores Vindö 40, blogger Holbæk-sejler og forfatter Malene Wilken.

Af Malene Wilken | 19-11-2015 09:26

Mine tanker kredsede om hverdagsagtige gøremål for landkrabber, og jeg var i fuld sving med at ’mutti-taske’, da han glad kom ind ad døren og viste mig et billede på sin telefon.

Billedet viste en række lange, sorte streger på en nøddebrun baggrund. Min første tanke var, at det var sådan vores dæk ville komme til at se ud, hvis vi købte noget ’et-eller-andet-stads’ i den lokale marinebiks, og at billedet var en reklame.

Den undskyldning bruger jeg i hvert fald, når jeg skal forklare, hvorfor der gik et stykke tid, inden det gik op for mig, at det var dækket på VORES båd.

Resultat af timers arbejde

”Ajj, hvor er du god skat. Det er jo vildt flot det, du har lavet! ” Kom jeg til spontant at udbryde, mens jeg for et øjeblik overgav mig til telefonen og lod tøjvask, forældreintra og aftensmad sejle sine egne søer.

På hans sårede blik kunne jeg godt se, at jeg nok ikke burde have lydt helt så overrasket. Men det var jeg altså – lidt. Jeg havde jo ikke forestillet mig, at vi rent faktisk ville være kommet SÅ langt med vores sommerprojekt.

Billedet viste resultatet af mange timers overvejelser, undersøgelser, forberedelser og tålmodigt nussearbejde. Det var nærmest smukt. For os var det i hvert fald, og igen priste vi os lykkelige over at dele hinandens passion omkring båden.

Det er vel ret beset få, der som sejlere kan bruge timer på at glæde sig over og tale om noget så nørdet som eksempelvis vedligehold af teakdæk.

Hvis nu…

Hvis vi havde ladet være med at bruge opsparingen på at sejle på langfart, ville vi uden tvivl have overladt reparationen af dækket til nogle professionelle. Der ligger nemlig ikke bare mange, men RIGTIG mange timers arbejde i at få skiftet de ca. 200 meter fuge, som dækket på en 30-fods sejlbåd som vores ligger inde med.

Men der var ikke noget at gøre. Opsparingen var brugt, og det var dækket også ved at være. Endda i en sådan grad, at det var NU, vi skulle gøre noget ved det.

Tanken om, at skulle nøjes med at kigge ud på vandet fra dækket af en båd på ufrivillig landlov en hel sæson, havde fået os til at udskyde beslutningen. Nu var der ingen vej udenom.

Nyder hvert sekund på vandet

Det blev til mange lange timer på dækket, og jeg indrømmer gerne, at der var flere gange i løbet af sommeren, hvor jeg bandede over vores beslutning og manglende bankbeholdning. De få gange, vi kunne tuske os til en tur på vandet, sugede vi til os.

Hvert et sekund på vandet blev nydt endnu mere, end vi plejer. Men der var også mange gange, hvor jeg har taget mig selv i at sidde og smile lykkeligt iført arbejdstøj og ømme muskler midt på dækket.

Det gør ikke noget, at det lakker mod enden. Jeg har det fint med, at vi kun mangler en overskuelig mængde arbejde, når vi til foråret gi’r dækket den sidste finish.

Vi ses til sommer

Nu ligger båden og venter på, at det bliver forår, og vi igen kommer ned på havnen og pusler om hende iført arbejdstøj og termokande.

Det bliver dejligt at komme i gang igen. Selvom båden ligger på land, kan man sagtens nyde udsigten fra dækket, og stemningen i havnen er den samme uanset, om man er i vandet eller venter på at komme det.

Men… Vi glæder os nu til at skulle nyde søens smukkeste skiv, når hun igen er i sit rette element.

God vinter
Malene