Venøbo: Har Dansk Sejlunion overset os solosejlere?
Singlehandsejlads er på vej frem, men den ”toneangivende instans” Dansk Sejlunion har valgt at forbigå fænomenet i tavshed, blogger solosejler Erik Venøbo fra Østjylland.
Flere timer på vandet, skriver vores allesammens formand for Dansk Sejlunion, Hans Natorp, i sin seneste blog her på sitet.
Ja, det syntes jeg nu også, der er en fremgang i, når vi kigger på SINGLEHAND-sejlads i både Danmark og de andre nordiske lande.
Til dette års Silverrudder var vel tæt på halvdelen fra Tyskland, men når man så kigger på, hvad der er gjort for fra DS side med hensyn til at fremme denne form for sejlads, ja, da kan jeg kun få øje på absolut ingenting.
Hvad er det, vi ønsker os?
Hvis jeg af DS blev spurgt om, hvad vi kunne ønske os? Ja, så ville jeg nok være nødt til at sige, at det ved jeg ikke lige. Det er jo så nyt i Danmark, at vi jo først nu er nødt til at finde ud af, hvad vi ønsker os.
Der er ihvertfald en ting, vi i singlehandkredse er helt enige om, og det er sikkerheden i top. Det jeg også hører er, at vi ønsker os flere sejladser at vælge imellem, og ja, de må gerne være spændende og udfordrende, og med sikkerheden i top.
I singlehand-gruppen arbejder vi med flere koncepter, der skal give mulighed for, at så mange som muligt kan være med uden, at man skal være topatlet, og have svært ved at sove om natten.
Derudover er det rart, hvis man bare kan sejle med, med den båd man nu har – vi har jo temmelig mange både fra 70’erne og 80’erne – i min optik er det gode og sødygtige både, der bestemt godt kan gøre sig i den form for sejlads.
Silverrudder må jo siges at være en supersejlads, og med rekorddeltagelse i år, på næsten tre hundrede både. Så der kan man jo godt få tanken om, om det er blevet en succes fordi det faktisk er kommet fra sejlerne selv, uden indblanding fra DS.
Nu ved jeg godt at DS altid siger, at klubber og foreninger skal skabe selv. Det må man jo så sige, at det har singelhanderne jo så også gjort, med denne nye form for fritid på vandet. Dette ikke forstået at jeg brokker mig over DS (ikke lige her ihvertfald).
Nu har vi så af større arrangementer Silverrudder, Sjælland Rundt og så den helt nye, der bliver startet i 2016 med navnet Danmark Rundt. Der er sat en startdato, så vi kan sige allerede nu, at den blir sejlet, det der arbejdes med er sikkerhed forskellige stoppover-steder.
Det startede med, at jeg sejlede den tur, og Jan Møller var så uforsigtig at sige, at han syntes det var en god ide.
Vi lavede et forsigtigt setup, vi offentliggjorde det og så kan det nok være at der kom røre i andedammen. Vi havde aldrig forestillet os, at der var så mange med søvnproblemer om natten, der hellere ville bruge nattetimerne på at sejle Danmark rundt.
Jeg kan love, at der arbejdes intenst med at få det på plads, så vi kan have alle med, der både personligt og med deres båd kan leve op til de krav, der vil være til sådan en sejlads.
Det man så kan tænke her i den mørke tid er, skal singlehand-sejlerne bare fortsætte med at skabe det selv? Kigger man på hvad der er sket de sidste tre år, ja, så er svaret jo et klart ja.
Det er skabt af sejlerne selv, og entusiasmen kommer også fra sejlerne selv. I min optik er det ikke pumpet op, og så siden søsat som et projekt. Hvad kan vi så bruge den tanke til?
Jo, måske at lydhørhed er en god egenskab, en egenskab der ofte kommitter folk mere, til at tage ejerskab i det de gerne vil.
Singlehandsejlere i Danmark skal selvfølgelig kigge på, hvordan de gør det i Frankrig som jo nok er de førende i denne form for sejlads. Men vi skal i Danmark være meget opmærksomme på, at vi er nye i dette game, og at vi bestemt ikke har en flåde af moderne fartøjer som franskmændene har.
Så derfor mener jeg, at vi skal tænke den vej, at alt hvad vi skaber skal være til en flåde af både, der spænder fra 70’erne, 80’erne og selfølgelig også nye, men vi må nok indrømme at der ikke er så mange moderne planende både herhjemme...
Så hvis vi skaber sejladser der inkluderer de både vi har, ja, så tror jeg singlehand-sejlads er kommet for at blive i Danmark og bare vokse. Singlehand-sejlerne skal bare hele vejen have fornuften og sikkerheden i øjenhøjde, ordet øjenhøjde har jeg hugget fra et DS-slogan.
Og hvor vil jeg så hen med denne blog?
Jeg vil resten af vinteren bruge en del tid at tale med de singlehandsejlere jeg kender, og jeg vil tage det op i blogs her på sitet og på facebook.
Ordet lydhørhed er spil her, så vi får inkluderet så bredt som muligt, så mange flere får muligheden for prøve kræfter alene og også tage stilling til denne form for sejlads.