Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Forældre m.m. får i år mulighed for en rundvisning på Harboes Bryggeri lørdag, alt imens sejladserne foregår på vandet. PR-foto

Harboe Cup lokker forældre på Harboe bryggeri

Sidste weekend i september mødes 350 jollesejlere fra hele landet til et af årets sidste stævner. Stævnet er samtidig DM for en række klasser.

Af Sara Sulkjær |

Skælskør Amatør-Sejlklub er igen klar til Harboe Cup - årets festlige afdansningsbal for mange jollesejlere. 

Stævnet er i år tillige Junior- og Ungdoms DM for Optimist A, Zoom8, Europe, Laser Radial, Feva XL og 29'er. 

Samtidig med disse klasser inviteres Optimist B, Optimist C, Tera Sport og Pro, Hobie Cat 16 Spi, A-Cat og Formula 18. 

I alt forventer arrangørerne at nå omkring 350 deltagere, når stævnet løber af stablen d. 26.-27. september.

Harboe-produkter til deltagerne 

Harboes Bryggeri er igen i år hovedsponsor. Deltagerne vil derfor endnu engang kunne nyde godt af Harboes produkter. 

Forældre m.m. får i år mulighed for en rundvisning på Harboes Bryggeri lørdag, alt imens sejladserne foregår på vandet. 

Derudover står selve Skælskør by klar til at modtage weekendens gæster med gode tilbud. 

Begrænsning på 80 sejlere 

Stævnet sejles på Skælskør Fjord og Nor samt ud for Kobæk Strand. 

Specielt banen på fjorden er normalt fyldt godt op, hvilket betyder en deltagerbegrænsning på 80 deltagere for Optimist B- og C-klasserne. 

- Klubben har ry for et godt besøgt stævne, hvor de næsten 100 frivillige hjælpere gør alt, hvad der står i deres magt for, at sejlerne både føler sig velkomne og tager fra byen med et minde om gode sejladser og oplevelser, skriver stævneleder Claus Møller Christensen i en mail til minbaad.dk. 

Flere sponsorpræmier

Der trækkes i år lod blandt de deltagere som via stævnets facebookside har delt billede(r), hvor der indgår Harboe-produkter. 

Lodtrækningen og offentliggørelsen af vinderen foregår lørdag aften samtidig med klubbens lodtrækning over en række sponsorpræmier.

Tilmeldingen er åben og al information kan findes på her.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader