Watski 1-2-3 Star virker - men trimaran styrtede
Det mener X-40 sejler Henrik Jørgensen. Samlet Watski 1-2-3 Star-vinder på Øresund blev Kerteminde-Ylva med Sunke og Knudsen. Super middag på Flakfortet.
I weekenden afholdte Watski og KDY den traditionsrige Watski sejlads. I år var der en del ændringer ligefra navnet Watski 1-2-3 Star, banen og ikke mindst mulighed for singlehand og trippelhand deltagere.
Sejlermiddagen blev også hold under stopover på Flakfortets med buffet på øens resturant efterfulgt af det levende jazz band "Kira Martini kvartet", fortæller X-40 sejler Henrik Jørgensen,d er vandt sit løb med Jan Hansen.
Der skal ikke herske tvivl om at det nye setup virkede på hygge for sejladsen, idet festen fik Flakfortet til at rokke til søndag morgen ... og kun en enklet båd kom for tidligt til start om lørdagen.
86 sømil bane
Banen i år var på sammenlagt 86 sømil og started i Rungsted med runding af Ven, Pinhättan, Saltholm og Drogden om styrbord inden målgang ved Flakfortet. Søndagen bød på samme bane blot modsat rundt.
Det gav anledning til en del ’slædesejlads’, hvorfor man nok skal regne med en alternativ rute næste år med flere udfordringer. Starterne var begge dage jagtstart, hvilket gav andledning til et par ekstra Excel beregninger.... men det betød samtidig også at den første båd i mål kunne udråbes som løbets vinder.
Og den samlede vinder blev Yline fra Kerteminde med Jørgen Sunke og Jesper Knudsen.
Trimaran tippede rundt
Sejladsen foregik begge dage i frisk vind og lørdag eftermiddag friskede vionden op ved Ven, hvilket desværre bevirkede at Trimaranen Perle II fra Lynetten væltede og måtte slæbes til Rungsted Havn af den svenske søredningstjeneste. Heldigvis skete der kun materielle skader ved uheldet og skipper blev hjulpet i land i Sverige.
Årets Watski 1-2-3 Star sluttede i Rungsted med moleøl, grilpølser og en del gode præmier fra Watski A/S.
Der hersker ingen tvivl det nye setup virker og jeg er sikker på flere deltagere næste år når rygtet spredes, fortæller Henrik Jørgensen.
Løbsvinderne, som alle fik præmier fra Watski
Løb 1 - Cruising - både single, double- og triplehanded – 5 deltagere
Jeanneau - Andersine - Alex Næstholdt (singlehanded)
Løb 2 – Singlehanded – 6 deltagere
IOD 35 - Spindrift – Paul Gaskell-Brown
Løb 3 – Doublehanded – 10 deltagere
X-40 – X²Box – Henrik Jørgensen/Jan Hansen
Løb 4 – Doublehanded – 8 deltagere
Luffe 37 – Sutten – Morten Galskov/Ken Lauritzen
Løb 5 – Doublehanded – 11 deltagere
Ylva – Yline – Jørgen Sunke/Jesper Knudsen
Løb 6 – Triplehanded – 7 deltagere
Xp 38 – Soldier Blue – skipper Lars Ive
Løb 7 – Triplehanded – 3 deltagere
X79 – FLUX – Skipper Mads Lobert
Løb 8 - Trimaraner - single og doublehanded
Dragonfly – Trimagi – Allan Tønnesen/Heine Tønnesen
Banen: