Signe vil ha Allegro 30 i vandet igen efter reparation

Stadig på land.

Jeg ved ikke, om det er tilfældet for alle bådværfter, men størstedelen af samtalerne på det bådværft, hvor vi er, handler om, hvornår man håber på at komme i vandet.

Sejleren ved siden af os siger her i Florida, at han har sagt en uge mere siden august, men så har han måske også været lidt for optimistisk! Ind til videre har vi kun sagt næste mandag to gange, men midt i denne uge begyndte vi allerede at sige mandag eller tirsdag. Jeg håber virkelig ikke, at jeg i næste uge kan skrive: Endnu en uge på land!

Capibara er ellers ved at være klar til at komme i vandet igen. Håndværkerne blev i weekenden færdige med det indvendige, så vi er endelig flyttet ud foran igen, hvilket har været som at sove i en king size seng på et luksushotel sammenlignet med sofaerne i midtkabinen. (Der er ikke noget, der kan lære én at sætte pris på sine forhold som dårligere forhold!)

Nu er de ved at lægge sidste hånd på de udvendige reparationer, og er vi generelt meget glade for resultatet.

Hvis det ikke var fordi, vi i forbindelse med forsikringssagen har skrevet under på, at vi aldrig vil kontakte modparten eller hans familie, efterkommere, venner og bekendte, så ville jeg sende ham en mail og sige, at det hele er blevet pænt igen.

Vi har ikke tidligere haft for vane at ligge stille nogle steder og reparere båd, og dette er første gang, at vi ligger på et værft. Henrik reparerer som regel kun det, der går i stykker, eller det der er nødvendigt, og vedligeholdelsesarbejde er bestemt ikke vores stærke side.

Vi har dog begge fået lidt smag for det i denne periode, og vi taler allerede om alle de ting, vi gerne vil lave næste gang, vi er på land. Så selvom vi selvfølgelig hellere ville have været oplevelsen foruden og på nuværende tidspunkt have sippet gin & tonics på Bahamas, så har det trods alt været en god oplevelse for os.

Henrik fik det dog forleden dag til at lyde som om, at jeg havde boet to måneder på Palm Beach (heldige mig!). Det synes jeg dog var lidt af en overdrivelse. At bo på en 30 fods båd på et bådværft i nærheden af Palm Beach er altså ikke det samme som at bo på Palm Beach!

Og desuden kan jeg slet ikke lokke ham derhen. Han får dog ikke lov at slippe. I går fik jeg ham til at indrømme, at han sætter mig til alle de opgaver, han ikke selv gider – det burde da nok kunne kompenseres med en eftermiddag på Palm Beach!

Signe

Det er knapt til at se, at der har været et hul i båden.

Selvom det ikke blev til en romantisk Valentines get-away, så havde vi en god tur til både Miami Boat Show og Miami Gun Show, hvor vi var Valentines Day. Henrik nævnte overfor en sælger, hvad mere en pige kunne ønske sig på Valentines Day end at kigge på våben! Sælgeren kunne ikke komme på andet – jo, måske også at købe et!

Henrik er ved at trække nye ledninger til masten. Han venter stadig på de nye topstag.