Gå til hoved-indhold
Tur
Erik Rasmussen var en erfaren langturssejler. Foto: njordenrundt.dk

Knækkede trin på stige blev fatalt for Gilleleje-sejler

Erik Rasmussen faldt i vandet og forsøgte at kravle op ad stigen på skibet, men to trin knækkede. Til sidst havde han ikke flere kræfter og hustru kunne ikke få ham om bord, skriver eb.dk

Af Troels Lykke |

Den erfarne danske langturssejler Erik Rasmussen fra Gilleleje omkom i søndags under sejlads mellem Riga og Tallinn. Han blev slået overbord, under et voldsomt uvejr, da han sejlede med sin hustru Tove Granild.

- Det var dårligere vejr, end de havde regnet med, at det ville blive, så de søgte mod havn, siger formand for Foreningen for Landturssejladsens Fremme, Kim Bork Mathiesen.

Erik ville tage storsejlet ned, men blev væltet overbord. Hans hustru forsøgte at få ham op i båden igen, og det lykkedes da også at få en line spændt om livet på ham. 

To trin på stigen knækkede

- Han forsøgte at kravle op ad stigen på skibet, men det nederste trin knækkede. Han forsøgte igen, men endnu et trin knækkede. Til sidst havde han ikke flere kræfter, og Tove var ikke i stand til at hjælpe ham, siger Kim Bork Mathiesen til eb.dk.

Da et redningsfartøj efter et par timer nåede frem til ulykkesstedet, og kunne bjærge Erik Rasmussen, stod hans liv desværre ikke længere til at redde.

- Han blev erklæret død på redningsbåden og et besætningsmedlem hjalp Tove med at sejle skibet i havn, siger Kim Bork Matheisen.

Kilde: eb.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader