Tur
Signe: Snefuglene er landet i Florida
Selvom jeg ikke kan forlige mig med at være en snefugl, så føles det som om, vi har regnet den rigtig ud, når vi sidder her i solskin og 25 grader – i november.
Hvert efterår, når det begynder at blive koldt i de nordlige stater, så pakker amerikanerne (de der har mulighed for det) deres ting sammen og migrerer til Florida.
Langs I-95 og I-75 kører gigantiske campingvogne og autocampere med biler og både spændt bagpå i konvojs mod en af Floridas utallige RV parker.
Også langs Intracoastal Waterway, som vi sejlede nedad sidste efterår, vrimler det lige nu med motorbåde og sejlebåde, der er på vej sydpå, enten for at dokke i Florida eller for at sejle videre til Bahamas for vinteren.
Når foråret kommer igen, pakker de deres ting sammen og vender retur, og så bliver der igen trængsel på vejene.
Amerikanerne kalder disse mennesker for snow birds, og selvom jeg sidste år hovedrystende grinede lidt af konceptet, så må jeg indrømme, at vi med vores planer om at lægge båden op igen til sommer er ved at krydse grænsen fra at være langturssejlere til snefugle!
Gensyn med Capibara
Vi havde været lidt spændte på, hvordan vores båd havde overlevet at ligge i det fugtige Florida hen over sommeren. Folk har ofte mange problemer med mug i bådene, så vi havde sat to affugtere op og betalt os fra at få dem skiftet en gang om måneden.
De penge har vist sig at være rigtig godt givet ud, for på nær lidt mug på væggene de steder, hvor luftcirkulationen har været begrænset, så ser det hele rigtig pænt ud.
Vores efterladte tøj lugter knapt hengemt og bedst af alt – det ser ikke ud til, at der er flyttet hverken kakerlakker, mus eller rotter ind! Så det var et glædeligt gensyn.
Belagt med alger
Når bådene ligger på land, bliver de nemt belagt med alger, og det var vi blevet advaret imod, inden vi forlod båden. Nogle bådejere dækker hele deres båd med et cover, men vi nøjedes med at dække rorpind, antenner, vinduer og spil.
Det eneste, vi også burde have dækket til, var teak-lågerne i cockpittet, der er blevet lidt medtaget i solen.
Ellers ser båden rigtig pæn ud og trænger bare til en kærlig hånd og en gang knofedt, hvilket er intet i sammenligning med nogle af de andre både i marinaen. Jeg gætter på, at nogle af dem er meget billigt til salg!
Rengøring og fest forude
Nu venter der en lille uges rengøring, klargøring og fest! Marinaen afholder af uvist hvilken årsag hvert år adskillige fester i ugen op til Thanksgiving, hvilket vi er så heldige er i den kommende uge.
Her vil der tilsyneladende være både øl, vin, mad og musik til marinaens personale og snow bird-gæster.
Så selvom jeg ikke helt kan forlige mig med at være blevet en snefugl, så føles det alligevel som om, vi har regnet den rigtig ud, når vi sidder her i solskin og 25 grader – i november!
Signe
Capibara er efter seks måneder på land på vej i vandet igen.
Teaklågerne i cockpittet må dækkes af næste sommer.
Efter et halvt år på land i sumpen i Florida, så er det faktisk begrænset, hvor beskidt båden er blevet.
Vi havde dækket spil og rorpind af med presenning, og at dømme på presenningen efter et halvt år i solen, så var det en god ide.
Mon ikke denne båd er billigt til salg?
