Gå til hoved-indhold
DM-stævnets top-3. Fra venstre ses Christian Rindom, Anna Livbjerg og Anna Munch. Foto: Nyborg SejlforeningKapsejlads
DM-stævnets top-3. Fra venstre ses Christian Rindom, Anna Livbjerg og Anna Munch. Foto: Nyborg Sejlforening

DM i Europajolle: Anna Livbjerg slår både mænd og kvinder

Fredag var der blæs på, hvor der var hårdt brug for muskler og sejlfærdigheder, fortæller Frank Dall Kristensen fra Nyborg Sejlforening, arrangørerne af stævnet.

Af Sara Sulkjær |

39 sejlere fandt fredag vej til Fyn, hvor Danmarksmesteren i Europajolle skulle findes.

Nyborg Sejlforening havde fået æren af stævnet, som havde deltagelsen af en del unge sejlere samt et par veteraner. 

Aflyst 3. sejlads 

Stævnet bød på 3 dage på vandet og i alt 10 sejladser. 

- Fredag var der blæs på, hvor der var hårdt brug for muskler og sejlfærdigheder, fortæller Frank Dall Kristensen fra Nyborg Sejlforening i en mail til minbaad. 

Lørdag derimod bød på svag vind. 

Her måtte man endda opgive afviklingen 3. sejlads, da man ikke kunne nå at ændre banen, før vinden igen var drejet. 

Klar 1’er

Søndag steg vinden igen til omkring 5-6 m/sek med vindstød op til 9-10 m/sek. 

- Der var placeringskamp hele dagen, fortæller Frank Dall Kristensen. 

Bortset fra Anna Livbjerg, som nærmest var 1’er fra start, blev de endelige placeringer afgjort i de sidste sejladser. 

Christian Rindom, som deltog efter flere års pause i klassen, kom forbi Anna Munch og snuppede dermed sølvmedaljen.

Anna Livbjerg slår alt og alle 

Således kunne Anna Livbjerg fra Kaløvig Bådelaug lade sig hylde som overalt vinder. 

Christian Rindom tog sølvet, tæt forfulgt af Anna Munch på 3. pladsen.  

I mændenes klasse tog Christian Rindom naturligvis 1. pladsen, mens Kristian Præst tog sølvmedaljen. 

Emil Munch kunne her glæde sig over den sidste podieplads. 

Hos kvinderne snuppede Anna Livbjerg igen guldet og Anne Munch sølvet.

Bronzen gik til Malene Christensen fra Vedbæk Sejlklub

Se hele resultatlisten her

De bedste kvinder. Fra venstre ses Anna Munch, Anna Livbjerg og Malene Christensen

De bedste mænd. Fra venstre ses Kristian Præst, Christian Rindom og Emil Munch

Danmarksmester 2015, Anna Livbjerg

Anna Munch, stævnets 3'er

I alt 39 Europajoller deltog i stævnet

Motor
content-loader
content-loader
content-loader