Ny mand hos AFI Marine i Aarhus
AFI Marine A/S har ansat Peter Lisborg, et kendt ansigt i branchen i det østjyske.
Af Troels Lykke |
Peter Lisborg, 50, der til dagligt sejler Maxi 1000, har gennem de seneste 10 år været ansat hos det tidligere Sejlerliv i Randers og Netbaad.
- Han har stor erfaring og står klar til at rådgive og hjælpe vores kunder med maritime løsninger og produkter. Dertil vil han have med webordre at gøre og udsende gode tilbud via nyhedsbreve, lyder det fra AFI Marine, hvor otte personer arbejder.
AFI Marine ligger på Aarhus Lystbådehavn.