Tempo Bådsalg søger kranmand i Ishøj
Job i branchen. Bådsalgsforretning på Østsjælland tilbyder nu et fuldtidsjob som kranmand. Jobbet indbefatter også deltagelse i den daglige drift.
Af Sara Sulkjær |
Tempo Bådsalg A/S søger nu en kranmand til optagning og søsætning af sejl- og motorbåde. Her er både tale om firmaets egne salgsbåde og kundebåde.
Arbejdet er et fuldtidsjob og vil ud over selve kranarbejdet indeholde deltagelse i diverse arbejde i den daglige drift i bådforretningen. Løn fastsættes efter nærmere aftale forklarer Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg.
Tiltrædelse kan ske snarest muligt eller efter aftale. Krancertifikat C eller D er påkrævet samt kendskab til lystbåde.
Tempo Bådslag modtager kun skriftlige ansøgninger. De kan sendes til Tempo Bådsalg A/S, Søhesten 2, 2635 Ishøj havn eller via mail til post@tempobaadsalg.dk.