Gå til hoved-indhold
En 3 x 15 m bro koster kr. 59.995 ex. moms, og det er iflg. Peter Poulsen mindst 50 % under de billigste betonflydebroer fra udlandetHavne
En 3 x 15 m bro koster kr. 59.995 ex. moms, og det er iflg. Peter Poulsen mindst 50 procent under de billigste betonflydebroer fra udlandet. Produktionen er i gang i Hobro.

Ny dansk flydebro på vej - til halv pris

- Betonflydebroer blev kun produceret i udlandet, priserne var høje og leverancerne besværlige. Det kan gøres bedre, siger direktør Peter Poulsen fra A/S Knudshoved Havn.

Af Troels Lykke |

Høje priser, manglende fleksibilitet og dyr transport fra udlandet, var konklusionen på de omfattende markedsundersøgelser, som projektselskabet A/S Knudshoved Havn foretog efter erhvervelsen af den gamle DSB færgehavn på Østfyn i 2009.

Der skal bruges 7.700 meter broer til Admiral Marina, som havnen er døbt, og anlægsudgiften på broerne alene blev beregnet til ca. kr. 70 mio. inkl. lys/strømudtag ex. moms og udlægning.

Direktør Peter Poulsen fra A/S Knudshoved Havn fortæller til minbaad.dk:

”Betonflydebroer blev kun produceret i udlandet, priserne var høje og leverancerne besværlige og dyre. Det måtte kunne gøres bedre. Vi fandt tillige, at alt for smalle broer, et virvar af kabler på broerne og mangelfuld belysning, gav en dårlig komfort, stabilitet og ikke mindst en væsentlig negativ sikkerhedsfaktor.”

Dette var starten på et omfattende research- og udviklingsarbejde, der har løbet over de seneste fire år og har ført til stiftelsen af søsterselskabet Langballe A/S.

Der blev opsat en række skrappe mål som forudsætning for udviklingsomkostningerne i millionklassen.

Serieproduktion

Produktionen skulle bl.a. optimeres til en moderne serieproduktion, således at særligt den tunge produktionstid blev optimeret.

Samtidig skulle betonflydebroen optimeres på styrken for herved at skabe mulighed for en vægtreducering – målet var at transportere to betonflydebroer på en standard lastbil, uden behov for en følgebil.

Forudsætningen var endvidere, at flydebroen skulle være multianvendelig, idet produktion af mange forskellige modeller fordyrer produktionen væsentligt. Det var ligeledes et mål, at udlægning og montage skulle kunne foretages af havnens egen kran, egne folk og uden brug af specielværktøj.

”Det var samlet set en krævende opgave, men samtlige målsætninger kom i hus,” fortæller Peter Poulsen og tilføjer, at forespørgslerne på den netop lancerede betonflydebro er intense.

En 3 x 15 m bro koster kr. 59.995 ex. moms, bygget i Hobro, og det er iflg. Peter Poulsen mindst 50 % under de billigste betonflydebroer fra udlandet, og så koster transporten også kun det halve. Hermed er Langballe flydebroen konkurrencedygtig ift. etablering af de typiske smallere træbroer.

Finansiering til 2,67 procent

Langballe A/S tilbyder desuden en finansiering til blot 2,67 %. Projektering og udlægning kan også indgå i finansieringen.

Produktgarantien er 5 år. Der er imidlertid mulighed for at vælge armering i syrefast rustfri stål, og så yder selskabet hele 20 års garanti. Det kan være relevant, hvis fx flydebroerne skal anvendes som arbejdsplatforme, der typisk får flere knubs.

Stor fleksibilitet

Flydebroerne kan anvendes i utallige kombinationer, fx hovedmoler, bi-moler, badeanlæg, terrasseplatforme eller en 7-10 m bred promenade, mv.

Det betyder også, at én flydebro kan anvendes til flere forskellige formål, fx midlertidigt i forbindelse med et havnearrangement.

Der er tænkt modulopbygning i hele konstruktionen, og det betyder, at udstyret til broerne er forenklet. Konkret har det haft betydning for udviklingen af mere elegante løsninger til lavere priser.

Du kan se mere på www.flydebro.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader