Folkebåd: Buch, Puck og Schultz vandt i Faaborg
Folkebådsstævnet hedder Speed Cup kan undre, men Einstein ku nok have fundet på et argument, der retfærdiggører navnet, der nok mest er hevet ud af luften, skriver Søren Kæstel. Kerteminde-hold vandt.
I weekenden d. 20.-21. juni sejlede Folkebådene ranglistestævnet Speed Cup på Faaborg Fjord, der er mange der undrer sig over at et Folkebådsstævne kan hedde Speed Cup, men Einstein kunne nok have fundet på et argument der kunne retfærdiggøre navnet, der nok mest er hevet ud af luften, fortæller Søren Kæstel fra Hellerup Sejlklub.
Kæstel og co. tog andenplads blandt 19 Folkebåde. Sejr, viser resultatlisten, gik til Kerteminde-holdet med Per Buch ved roret med Per Puck og Hans Schultz. Holdet har før vundet Guldpokal.
Søren Kæstel fortæller videre:
Fredag aften var der spisning støttet af Dansk Folkebåds Klub, måltidet som bestod af mørbradgryde med ris og salat var blevet tilberedt af Faaborg Sejlklubs trofaste hjælpere med Solveig i spidsen, tiltaget med fredags spisning er et af Folkebådsklubbens tiltag for at få flere deltagere og mere socialt samvær, aktiviteten er en succes med 50 sejlere og 25 pårørende der havde valgt at deltage.
19 mødte op til start lørdag morgen, hvor der på fjorden var frisk vind og sol, temperaturen var til lange underhylere, hvilket ikke kom som nogen overraskelse, for i år har alle sejladser grundlæggende foregået i den mundering, plus et par lag uden på.
Faaborg inderfjord kan vel betegnes som rimelig tricky selv i frisk vind, det betød en del ups and downs for alle, hvilket nok heller kan undgås når der skal fyres 5 sejladser af på en dag, så skal der holdes fokus både fra banelederen, hans team og fra besætningerne i de 19 både.
Masser af karatesejlads og Zhik-sejlertøj
Efter lørdagens sejladser er der mole øl, karatesejlads, løgnhistorier og alle de sædvanlige ting der foregår efter en god dag på vandet, men som noget nyt har Dansk Folkebådsklub indført et lotteri ved alle stævner supporteret af klubben, ved ranglistestævner trækker vi lod om Zhik sejlertøj til en besætning til en værdi af knapt kr. 17.000, dette blev vundet af besætningen fra Sulajma, ud over denne hovedpræmie er der forskelligt andet beklædningsudstyr fra Zhik og et antal TackingMaster som ”sidegevinster”, det hele sponsoreret af Dansk Folkebådsklub, Zhik sejlertøj og TackingMaster.
Søndag var både solen og vinden forsvundet, men temperaturen var stadig den samme lave som dagen før, vi fik afviklet 2 sejladser i let vind som i runde tal sprang en 30 graders penge.
Det gav banelederen grå hår på hovedet og en del omstarter da fordelen på startlinjen skiftede frem og tilbage, til sidst måtte banelederen hive det sorte flag frem, med 3 stk. BFD til følge, efter middag sprang vinden fra vest til syd, for derefter at dø helt, efter noget venten besluttede sejladskomiteen at indstille alle forsøg på flere sejladser og så slæbe alle deltagerne i havn.
Hurtig kran
I havnen ventede en lastbilkran der nærmest flåede bådene ud af vandet og op på deres trailere, inden nogen fik blinket med øjnene var vi klar til præmieuddeling og en farvel øl/vand.
Folkebådene sejler i år kun mesterskaber, så dette stævne er udover Speed Cup også Fynsk Mesterskab, til dette er der fundet som vandrepokal, en flot graveret samovar i messing, denne blev i øvrigt vundet af ærkefynboerne Per Buch, Hans Schultz og Per Puck i Geppeline så den kom på rette hylde i Kerteminde.
Sejlerhilsen Søren Kæstel