Uheldige Solus 24-sejlere i Kastrup
En bølge har sandsynligvis løftet båden op på molen med to personer om bord. Solus 24eren står der stadig. Gik motoren ud i søndags i kraftig pålandsvind?
Sejlbåd (Solus 24, red.) gik på grund ved Kastrup med to personer om bord. DSRS Lynetten kan ikke bjærge sejlbåden, som nu står på molen i Kastrup. Begge personer er uskadte, skrives på den Maritime døgnrapport.
- Jeg vil tro at det er uheldet er sket søndag 22. november, da vi havde kraftig blæst fra nordøst, jeg så den skæve mast mandag om eftermiddagen og cyklede ud for at se hvad det var. Og båden står der endnu i dag. Den må være løftet op af en bølge da vandet aldrig har stået så højt som båden ligger, fortæller Ole Fibæk-Mikkelsen til minbaad.dk.
Bådene fra 70erne er tilsyneladende stærke. Foto: Ole Fibæk-Mikkelsen