Gå til hoved-indhold
Flemming Sørensen og Niels Thrysøe er før blevet nummer fire til EM i Starbåden. De overvejer at sejle EM i år, men det ligger syd for Rom. - Langt at køre, siger Flemming Sørensen.Kapsejlads
Flemming Sørensen og Niels Thrysøe er her på Kellersee. De overvejer at sejle EM i år, men det ligger syd for Rom. - Langt at køre, siger Flemming Sørensen.

Sørensen og Thrysøe vinder Starbåds-stævne på tysk sø

22 Starbåde dystede på Kellersee, tæt på Kiel. Flemming Sørensen og Niels Thrysøe vandt, mens Johnny Jensen og Claus Olesen tog 3. plads. Nu otte aktive Starbåde-hold i Danmark.

Af Troels Lykke |

Flemming Sørensen og Niels Thrysøe er før blevet nummer fire til EM i klassen. Og nu beviste de igen, at de blandt de bedste danske Starbåds-sejlere. Det fik selv tidligere skrappe østtyske landsholdssejlere at mærke på Kellersee.

I Tyskland blev der sejlet i mellemluft, hvor vindretningen var stabil, men vindtrykkene gik op og ned, forklarer Taasinge-sejleren Flemming Sørensen til minbaad.dk.

Og hvorfor han og gasten Niels Thrysøe vandt, lyder det:

- Vi har et godt set-up og vi lavede aggressive starter. Vi lå nummer to før vi sejlede om søndagen, så vi skulle være aggressive. Vi havde god fart. Vi har også gode sejl fra Quantum og North fra sidste år. Vi brugte dem fra North, da vi havde mere brug for power i båden på søen, siger Flemming Sørensen, der sejler i en Lillia, italiensk Starbåd fra 2005.

Danskerne Johnny Jensen og Claus Olesen blev nummer tre i det tyske stævne, mens Erling Ewers og Frederik Jeppesen blev nummer otte.

Flere sejler Starbåd i Danmark

Og faktisk sejler flere og flere Starbåd i Danmark, forklarer han.

- Vi er oppe på syv-otte aktive Starbåde, man kan jo få en kapsejladsduelig Starbåd fra 50.000 til 75.000 kroner.

Claus Olesen er blandt de aktive Starbåde-sejlere i Danmark. Her hænger han efter en vending på Bahamas i december 2014. Olesen sejlede med en tysk rorsmand. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader