Gå til hoved-indhold
Sejlklubber
Spithill er hot, hot i sejlerverden. Han er gode venner med Kronprinsen og Anders Myralf, som han har sejlet TP 52 med sidste år i St. Tropez.

America's Cup-vinder var i Skovshoved og møde unge

"Never give up", var Jimmy Spithills vigtigste budskab til 25 særligt inviterede børn og unge Optimist, Feva, Zoom og 29er sejlere ved et arrangement hos KDY i Skovshoved.

Af Troels Lykke |

Ordene "Never give up" faldt som svar på de udfordringer, som amerikanske Oracle havde befundet sig i flere gange under sejladserne om Americas Cup - både da båden slog en kolbøtte og blev svært beskadiget under forberedelserne til AC seks måneder før de egentlige kapsejladser, og senere da holdet var bagud 1-8 mod New Zealand under finalesejladserne.

Det fortæller KDY-direktør Christian Lerche på klubbens hjemmeside.

Som bekendt holdt det amerikanske hold sammen og vandt til sidst. Jimmy Splithill svarede på et spørgsmål, at holdet ikke havde lavet noget afgørende forandringer på båden ved 1-8, men at skiftet på resultattavlen skyldes holdets indstilling: Never give up!

Giv aldrig op

Indstillingen hos Jimmy Spithill om aldrig at give op havde vist sig værdifuld under AC-sejladserne, men det var sejlerens opfattelse, at det samme gør sig gældende i mange andre forhold i livet.

Den australske supersejler fortalte om sin første oplevelse til søs, da han og lillesøsteren mødte op med en gammel, hjemmerenoveret jolle til deres første kapsejlads og blev grinet ad af alle andre børn - det gik selvfølgelig over, da de to klarede sig godt.

Jimmy Spithill deltog i sin første Americas Cup sejlads som 19 årig. På et spørgsmål om, hvorfor han blev hyret til Oracle, fortalte han, at det nok var fordi han tidligere havde vundet over holdet.

Har trænet hårdere end vennerne

Australieren afslørede, at han aldrig som ung sejler havde været fantastisk talentfuld eller skrap. Når han alligevel klarede sig godt og i dag fremstår som en af verdens skrappeste, så skyldes det i følge Jimmy Spithill selv, at han altid har trænet mere og hårdere end kammeraterne.

Også på det område mente han, at man kunne bruge hans erfaringer uden for sejlsportens verden: Hvis du træner mere og hårdere end andre, skal du nok klare dig godt.

Jimmy Spithill var i København i en privat anledning og havde givet KDY og klasseorganisationerne mulighed for at indbyde til en snak om sejlsport på højt plan.          

  

Spithill står i midten i Skovshoved. Han er årets ISAF-sejler i 2014 og en af verdens bedst betalte sejlere fra Oracle Racing i America' Cup.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader