Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads
Kapsejlads

Melges 24 VM - 1. start tirsdag med live-tv

96 både, heraf 18 danske, skal kæmpe om VM-guld i Middelfart. Alt er linet op til sejleruge med hedebølge. SportsXstream leverer levende billeder. Interview med stævneleder Laugesen.

Af Troels Lykke |

MIDDELFART: Første sejlads tirsdag morgen og nu er de sidste forberedelser er i gang, de tunge gaster er sendt ud på løbetur for at smide overskydende kilo, bådene er blankpolerede og toptunet, og mandag går det løs ved VM for Melges 24 arrangeret af Match Race Denmark og Middelfart Sejlklub.

Mere end 100 frivillige står de næste syv dage på spring for at få det enorme arrangement til at spille, og det er ligefra rengøringsholdet til baneledere og stævnearrangører. For når omkring sejlere skal ud og ud at havnen samtidigt og serviceres på land, skal organisationen være på plads.

- Vi har arbejdet intenst på at få stævnet på plads i et par år. Vi fik stævnet tildelt allerede i november 2013, men det tog lang tid at få stævnet i kalenderen, så det kunne passe for sydeuropæerne at tage herop lige efter Kieler-ugen. Og oveni skulle vi have stævnet passet ind kvindernes matchrace-kalender, siger stævneleder Søren Laugesen.

Halvdelen er proffer

Og VM’ets gode placering i sejlerkalenderen har fået både professionelle og ikke-professionelle til at sætte kurs mod det fynske, og feltet er godt fordelt med omtrent halvdelen i hver af de to professionelle og ikke-professionelle grupper.

Blandt favoritterne til guldmedaljerne er den tidligere Moth-verdensmester Bora Gulari (USA) med Jonathan McKee som taktiker, sammen med italienske Audi Sailing med Riccardo Simoneschi ved roret, og så vil svenske Staffan Lindberg også blande sig i toppen.

Danmark stiller med ikke mindre end 18 både til start, hvor aarhusianske Kim Christensen må anses for at være bedste bud på en topplacering.

Følg sejladserne live
Sejladserne vil blive fulgt af en mindre flotille at tilskuerbåde, og der er også mulighed for interesserede at komme med på vandet.

Vil man hellere følge med fra sofaen eller via computeren på kontoret, er der live-streamning af sejladserne hele ugen, som sammen med GPS-tracking giver en god mulighed for at følge med. 

Danske SportsXstream leverer de levende billeder med tre kameraer på banen, og et italiensk tv-hold hyret af klasseorganisationen leverer hver dag indhold til hjemmesiden og de sociale medier.

På land er hele ydermolen i Middelfart Marina spækket med hyggelige telte, hvor man kan se på udstyr og få gode sejlertilbud eller bare sidde og nyde udsigten med en kold fadøl i solen.

Stævnet bliver åbnet med en flot reception mandag aften på Hindsgavl Slot.

En af de mange professionelle sejlere, der er hyret i denne uge, er danske Michael Hestbæk. Foto: Mick Anderson/Sailingpix

Motor
content-loader
content-loader
content-loader