Tunet Granada 23: Nu med køleskab
Jacques Filtenborg fortæller igen om forvandlingen af sin fars Granada 23 ”Family” til en Granada 23 ”tour sport” i Frederikssund. Klosettet måtte skæres væk for at gi plads til køleskab.
Efter sejlsæsonen var overstået, havde vi nogle ting vi gerne ville havde forbedret, eller udviklet til båden. En af disse, var at vi gerne ville have et køleskab installeret, da vi også brugte båden til at sejle ture i hen over sommeren.
Vi tænkte lidt frem of tilbage om hvor det ville være smartest at placere dette, så det tog så lidt plads som muligt, i den i forvejen, knap så store båd.
Eftersom vi havde fjernet skuffesystemet under nedgangen, havde vi en stor plads hvor vi kunne placere dette, men det var ikke super optimalt, eftersom vi havde lavet et rum til sejl, samme sted.
Vi kom også til at tænke på rummet, under forkøjen, hvor klosettet havde stået. Dette ville være et perfekt sted for et køleskab, da rummet alligevel ikke blev brugt, fordi vi i takt med at ville spare vægt, også havde sparet klosettet væk.
Vi besluttede os for at bygge køleskabet ind i rummet hvor klosettet havde stået, da det var det sted, hvor det var mindst i vejen, og bedst skjult.
Her ses rummet til køleskabet efter siderne var blevet isoleret med flamingo.
Vi gik først i gang med at skære bunden ud af rummet, for at komme ned til skrogsiden. Grunden til dette var at vi gerne ville bruge kuldepåvirkning fra vandet til at hjælpe med at holde provianten koldt.
Vi kom nu ned hvor ekkolod og fartmåler var fastgjort, og da vi ikke får brugt disse, da vi benytter os af søkort på mobilen, og kan se fart og vanddybde gennem det. Besluttede vi os derfor, for at fjerne dem.
Da vi havde fjernet ekkolod og fartmåler tog vi og glassede hullerne til med glasfiber. I samme omgang stivede vi gulvet af, da dette er meget skørt normalt.
Nu da vi havde stivet gulv af og lappet huller fra ekkolod og fartmåler. Kunne vi gå i gang med at isolere rummet. Vi valgte at benytte os af flamingo til dette.
Efter vi havde isoleret rummet. Glassede vi alle væggene på ny, for beskytte flamingoen mod de varer, der nu skulle ned i køleskabet.
Vi lukkede det hele af, ved at vi på forhånd havde lavet den sidste af siderne, og derfor kunne sætte denne i som prop, til at lukke det hele af.
Dernæst glassede vi kanterne, med kulfiber, for at sikre os at denne ”prop” ikke sprang ud.
Da vi, efter en masse spartel og arbejdstimer senere, stod med en overflade der var jævn og nogle afrundede kanter. Kunne vi dække det hele til med et lag Gelcoat.
Opsummering:
2 bøtter gelcoat.
1 stk 1,5kvm flamingoplade
Epoxy, glasfiber og kulfiber.
Køleskabet er nu lukket helt tæt, med glasfiber og kulfiber, på de kanter det skal kunne tåle nogle stød.
Her er forkøjen efter det har fået gelcoat. Hullet der ses, er hullet til den forreste kistebænk.
Jacques Fltenborg sejler selv Maxi 68.