Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Allan Nørregaard (34) og Anette Viborg (24) ligger helt fremme.

Danske Nacra-sejlere fører før finaledagen i Holland

Før de afsluttende sejladser lørdag er der fortsat dobbelt dansk Nacra 17-føring ved Europa Cup-stævnet i Medemblik, Holland. Pointene er helt lige – en gyserafslutning er i vente.

Af Troels Lykke |

De to danske Nacra 17-besætninger ligger fortsat nummer et og to før lørdagens finalesejladser ved OL-klassernes Europa Cup-stævne i hollandske Medemblik.

Lin Ea Cenholt (23) og Christian Peter Lübeck (24) leverede fredag en toppræstation med en 1. og en 3. plads i de to sejladser. Det bringer dem op på en samlet førsteplads – med helt samme pointtal som den anden danske besætning med Allan Nørregaard (34) og Anette Viborg (24), der fredag blev nr. 8 og 3 i de to sejladser.

En new zealandsk båd på tredjepladsen er blot et enkelt point efter i stillingen. Der er således lagt op til en tæt gyserafslutning mellem de forreste – samtidig med, at besætninger bagfra også kan nå at blande sig i kampen om podiepladserne.

Det er halvandet år siden, at dansk sejlsport indledte en olympisk Nacra 17-satsning. Sammen med en fjerdeplads ved EM i 2014 er de foreløbige resultater de hidtil bedste for dansk sejlsport i Nacra’en, der er ny på OL-programmet i 2016.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader