Gå til hoved-indhold
Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck lå 3'er inden dagens Medal Race. Foto: SejlerlandsholdetKapsejlads
Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck lå 3'er inden dagens Medal Race. Foto: Sejlerlandsholdet

To medaljer i Frankrig - sølv til Warrer og CP

49er-besætningen rykker fra bronze til sølv, mens Jena og Katja i 49erFX sejler sig op på 3. pladsen.

Af Sara Sulkjær |

Efter at have ligget til bronzemedaljen de sidst dage, sejlede Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck sig ét skridt op på præmieskamlen og kan således tage en sølvmedalje med hjem fra Frankrig. 

Dermed er de nu ét skridt nærmere sommerens OL i Rio, hvor kravet lyder på top-10 placeringer i stævnerne op til. 

Heldet med Jena og Katja

I kvindernes 49erFX var det ligeledes en god dag for Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen. 

- Alt skal gå op i en højere enhed, men vi føler, at heldet vil være med os, skrev pigerne på deres Facebookside inden Medal Race. 

Det må siges, at sejlerne fik ret i denne antagelse. Med dagens Medal Race rykker Jena og Katja fra 4. til 3. pladsen og kan dermed tage bronzen om halsen. 

Træt Rindom

Også Anne-Marie Rindom i Laser Radial var til start i Medal Race. Hun sejlede dog uden chance for medalje og slutter som samlet 6'er. 

- For at være ærlig er jeg træt. Det har været en hård periode med tre stævner på en måned og kun to dage i Danmark siden starten af marts. Jeg trænger til at lade batterierne op!, skriver Rindom på sin Facebookside

Sidste dansker var Jonas Høgh-Christensen i Finnjollen, som i kraft af sin 7. plads var kvalificeret til Medal Race. Der var dog et stykke vej til medaljerne, men Høghen formåede dog at avancere til en placering som nummer 6. 

Se alle resultaterne her

Motor
content-loader
content-loader
content-loader