Gå til hoved-indhold
Bente 24 er et besøg værd. Nutidens Folkebåd kunne det blive. Den koster kun 250.000 kr. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Bente 24 er et besøg værd. Nutidens Folkebåd kunne det blive. Den koster kun 250.000 kr. Foto: Troels Lykke

72.000 sejlere til hanseboot med ny aftenåbning

Frem til kl. 20 er der nu åbent på hverdage på Hamborg-udstillingen, der igen forventer 72.000 besøgende. I år er gør-det-selv-område udvidet. Messe slutter søndag.

Af Troels Lykke, Hamborg |

De store værfter X-Yachts, Bavaria og Hallberg Rassy svigter i år hanseboot-udstillingen.

Det er en skam for her er en del mennesker, faktisk forventes der atter 72.000 besøgende, lyder det fra udstillingschef Heiko Zimmermann, da minbaad.dk møder ham mandag i hal 6B, hvor sejlbådene er udstillet.

- Vi gør en del for at få nye sejlere ind i sejlsporten, blandt andet ved at invitere sejlklubber med, der kan fortælle om bådene. Men vi er ikke glade for at X-Yachts ikke ønskede at stille op, de er vigtige for udstillingen, siger Heiko Zimmermann, der håber at X-Yachts møder op igen næste år.

Det er anderledes med Reese Marin fra Aabenraa, der i år udstiller for 40. gang i træk. De viser Marex-motorbåde frem, blandt andet den nye Marex 310. Samtidig er de importører af Dehler, Targa og Hansebåde, der også udstilles.

Gør-det-selv-område er udvidet

Man har i år gjort Fun Sport område større med et 40 meter langt bassin og også et refit, gør-det-selv-området er blevet udvidet og man kan lære at arbejde med tingene i workshops.

- Der findes så mange gode, billige, brugte både, derfor finder vi det på sin plads at udvide refit området, siger Zimmermann.

Største motorbåd er en Elling 65 og største sejlbåd er en Oyster 825, der ligger i havnen, hvor der også er udstilling. 

430 både udstilles - 7 euro for sen indgang

I alt udstilles der 430 både i Hamborg, flest af dem er motorbåde.

I år er der åbent til klokken 20 på hverdage, men der åbnes først klokken 12. 

- Vi gør det for at få flere ind efter arbejdstid, borgerne i Hamborg efterlyste det. Og mellem 17 og 20 koster det kun 7 euro at komme ind, siger Zimmermann. 

På lørdag og søndag er der åbent fra klokken 10 til 18.

Se nye både på udstillingen her

Dehler svigter ikke hanseboot. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader