Solo-Ole udgår efter skader i Shetlandsøerne rundt

Jeg satte spileren op tidligere på dagen, og da vinden tager til ved 24.30-01.00 i nat, ligger jeg og sejler 10-11 knob. Rorene står fuldstændig lige, og det er en fed følelse. Jeg elsker det bare. 

Spilertov knækker - reddet af livline

Pludselig knækker det ene tovværk der holder spilerstagen(som normalt er rettet ligeud), og spilerstangen svinger over til den ene side. Vindens tryk på spileren gør at båden nærmest vælter og så er det bare at få spileren ned hurtigst mulig for at få båden til at rette sig op igen.

Spilerestagens position gør, at jeg bliver nød til at slippe faldet som holder spileren oppe i masten for at få vinden ud af spilererne, så det er muligt at få ned. 

Jeg slipper roret, for at koncentrere mig om spileren, og det gør så, at båden drejer rundt og vælter nu til den modsatte side. Jeg mister fuldstændigt mit fodfæste og bliver væltet bagover med et ryk. 

Jeg er glad for, at jeg havde livlinen på, ellers var jeg røget over bord. Og jeg er glad for, at jeg i mit faldt ikke rammer noget, så kunne jeg have brækket det ene eller andet. Puh ha grimt at tænke tilbage på. 

Men jeg er stadig rimelig fokusere og jeg beslutter hurtigt, at jeg bliver nød til at skære spiler faldet op (tovværket der holder spileren) og tack linien (som sidder ude i enden af spilerstagen). 

Spileren bliver slap og falder ud i vandet. Jeg hænger halv ude over båden for at redde spileren og samtidig forsøger at hive tovværket ind.  

Jeg støtter foden på båden og hiver tilbage i tovet med hele kroppen, men det hives så hurtigt ud igen, at inden jeg har taget det næste tag, er halvdelen røget ud i vandet igen. Efter 20 minutter er mine arme så trætte, og jeg ved ikke, hvor jeg finder kræfterne til at få det sidste tovværk ind. 

Jeg begynder straks efter at få ryddet tovene på plads efter alt det ståhej. I det jeg rykker i noget tovværk som sidder godt fast, giver det efter, og der er 1-2 meter løs line, som gør at jeg lige tager en tur mere bagud og mister fodfæste igen.

Puh ha, tænker jeg, ikke mere spiler sejlads på denne tur, men det kan sagtens gå alligevel. Og mine planer er selvfølgelig stadig, at jeg fortsætter turen op omkring Shetlandsøerne, som jeg har set frem til meget, meget længe. Og med 8-9 knob derud af nyder jeg stadig turen på vandet.

Rorstang knækker

1-1 ½ time senere kommer der et kraftigt skævt vindpust og der kommer et ekstra meget tryk på rorene, det resultere i at rorstangen knækker, og så ved jeg godt, hvad det betyder. Turen slutter. 

Jeg får hurtig taget storsejlet ned og slukøret tøffer jeg mod den nærmeste havn, som er Frederikshavn. Indeni bander og svovler jeg. Jeg forsøger at finde en løsning for jeg kan ikke acceptere at turen skal slutte. 

Jeg får ringet til min kone Gitte op, som får fat i et telefonnummer til en smed i Frederikshavn med døgnvagt. Og jeg planlægger at få lavet rorene så hurtigt så muligt og vil derefter fortsætte turen blot med start i Frederikshavn og så vil jeg sejle en omvej på vej hjem til Udbyhøj. 

Yes, sådan gør jeg. Så da jeg sejler ind i havnen, tror jeg stadig på, at det kan lykkes. Jeg vælger dog lige et toilet besøg på havnen, inden jeg vil ringe til smeden. 

På vej tilbage ombord på båden fanger mit blik en buet revne på 50-50 cm ude i snuden ved søgelænderet. Nej, nej for f…

Vand trænger ind

Jeg kigger nærmere på det. Revnet er helt igennem og har gjort at hele snuden af båden er fyldt med vand, og søgelænderet vil højt sandsynligt, med ikke ret meget belastning, rive sig løst og lave hullet større. Jeg trækker vejret dybt, jeg må acceptere at turen slutter for denne gang. 

Jeg ligger nu mærke til at hele min krop ryster. Jeg bliver også lidt svimmel. Måske er jeg lidt rystet alligevel.

Jeg tænker det hele igennem igen og igen. Godt den ror knækkede, for ellers havde det måske endt meget værre – en båd fyldt med vand, nej det var godt det ror knækkede.

Vil jeg derud igen, ja da, det er min drøm. Men lige nu er båden jeg og båden noget mærket af oplevelsen. Så vi skal begge lige lappes sammen før jeg kan sige jeg tager afsted igen, fortæller Ole Larsen fra Randers.

Ole Larsen nåede ikke til Shetlandsøerne denne gang. Foto: Troels Lykke