Bøje: Skiveekspeditionen 2015-2016

Læsere med god langtidshukommelse kan måske huske rapporterne fra Skiveekspeditionen 2015. Formålet med denne ekspedition var at undersøge, om der er liv og beboelse på Skiveegnen, der, ifølge undersøgelser, var en af de længst bortliggende udsteder fra det naturlige målepunkt - København. 

Er der levninger efter tidligere beboere, hvilket sprog taler eller talte de eventuelt etc.? Fra den antropologiske forskningsside er det nødvendigt at få kortlagt sådanne hvide pletter på kortet. En semi-civiliseret nation som Danmark kan ikke være andet bekendt.

Desværre lykkedes det ikke for ekspeditionen i 2015 at nå frem til Skive. Ekspeditionsskibet, min LM 27 Bus Two, blev stoppet af tvivlsomme kræfter undervejs. Brovagten på Aggersundbroen havde lukket og slukket for broen inklusive telefonen og tvang dermed ekspeditionsskibet til at navigere mod vind og strøm i det farlige og mærkelige farvand, Aggersund. 

Måske havde tillige lokale vilde allieret sig med undervandsguden og skabt mærkelige riller og revler, som skibet, trods førsteklasses navigation af kaptajnen, altså mig, førtes hen på. Det gik på grund og måtte bringes til samt overvintre og repareres på Mathis Værft i Ålborg. Blandt andet isattes en ny køkkenlåge af den type, der bruges på sådanne ældre ekspeditionsskibe som ror i stedet for normale spaderor.

Men så let giver vi ikke op. Efter bidrag og opfordringer fra alle kredse i landet undtagen Kongehuset er jeg nu i stand til at annoncere, at ekspeditionen, der nu hedder ”Skiveekspeditionen 2015-16”, vil forfølge det oprindelige mål og søge at nå til Skive og omegn. 

Der er med Himmerland Kommunes velvillige bistand arrangeret en fremskudt base-camp i Gjøl Havn, ca. 20 km vest for Ålborg. Disse to udsteder på kanten af den eksisterende civilisation – Mathis Værft i Ålborg og Gjøl – vil måske senere blive genstand for nærmere beskrivelse. Det er her i mødet med fremmede kulturer, hvis sådanne viser sig at eksistere vest for Aggersundbroen, at det spændende siges at opstå.

I vinterperiode har jeg modtaget to tip, der har med eksistensen af Skive at gøre, som jeg vil dele med læseren. Det første er givet mig af en kvindelig bekendt i København (ja, lidt nord for). Hun fortæller, at hun for år tilbage var i Skive og besøgte noget, som hun kaldte en ”gøjskole”. Der var også andre mennesker, men om de boede på egnen kan hun ikke i dag oplyse. 

Samtidig med, at hun var på denne ”gøjskole”, havde hun forelsket sig i en fyr fra København, så de pendlede frem og tilbage, fortæller hun med et drømmende glimt i øjet. Da hun imidlertid samtidig oplyser, at hun er gift på 20. år med nævnte fyr – en megen sjælden, næsten ukendt adfærd dér hvor hun bor, synes jeg ikke at hendes oplysninger virker troværdige, men jeg har dog sat mig for at undersøge forekomsten af ”gøjskoler” på stedet, hvis ekspeditionen når frem.

Det andet tip kom fra en læser her på sitet (tak). Han skrev, at de derboende mennesker ikke hedder ”skiveboere”. Et ord, jeg skulle have anvendt, men i stedet ”skibonitter”. Men han kan jo meget vel sidde på Tasmanien og drømme sig hjem til noget, der ikke mere eksisterer. Og det forhold, at ordet – skibonitter – findes, beviser dog ikke, at de er der i virkeligheden: Vi har også Anders And, enhjørningen og den frygtelige snemand, som kun for barnesjæle og vilde er virkelige. Denne barnlige og primitive ånd kan vi lære meget af, men forskningen må stå af dér. 

Nærmere beretning følger, når ekspeditionsskibet er sat i vandet og alle de stressende klargørings- og udrustningsting (herunder proviant for den lange tur) er på plads.