Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Stævneleder Eivind Skaalum, 64-årig H-båds-sejler, byder velkommen. - Vi har en organisation med kontrolleret anarki, siger han. Foto: Troels Lykke

Classic Fyn Rundt bliver bagbord rundt

Der ledes efter vind og medstrøm til 600 sejlere i Kerteminde Sejlklubs Classic Fyn Rundt med 114 både. Derfor sejles bagbord rundt. Minbaad.dk er med i Drabant 24. Følg både på TracTrac.

Af Troels Lykke |

Torsdag aften blev var en del lobbyister, der påvirkede ledelsen af Classic Fyn Rundt. Nogle ville igennem Svendborg Sund først, så afviserbøjerne var lettere at passere i medvind, men medstrøm i Storebælt ved Romsø og nordøstlig vind ved Fyns Hoved afgjorde, at det blev styrbord rundt. En beslutning som vi på Drabant 24eren bifalder.

Det gør Melges 32 rorsmand Kim Haugaard også.

- Turen i Storebælt fra Kerteminde mod Svendborg ville blive i hård modstrøm, derfor er det godt vi bliver sendt bagbord rundt, siger sejleren, der vandt på DH i Palby Fyn Cup i sidste weekend.

Båden ser også ud til at blive først i mål i denne sejlads blandt kølbådene. Der var god stemning og mange lodtrækningspræmer ved skippermødet klokken 8, med gaver fra bl.a. Qantum Sails, Riggerne og Egemose.

Første start k 9.30 med tursejlerne. Derefter følger stor doublehand-start kl. 10. Og derefter kører starterne med hvert kvarter.

Vi vil forsøge at opdatere fra sejladsen undervejs. Her er 2-3 m/sek. Vi er på vej til start kl. 10.15. Vi følger efter Drabant 24 konstruktør Gert Gerlach... Han var gruppevinder forleden i Palby Fyn Cup, trods halv times grundstødning i Svendborg.

Så er vi klar til at sejle mod Gert Gerlach fra Hundested med ren bund, der var mange alger under bunden. Vi er fire Drabant 24ere i sejladsen. Foto: Henrik Jørgensen

Følg bådene på TracTrac via www.fynrundt.dk

Motor
content-loader
content-loader
content-loader