Gå til hoved-indhold
Sejlads i Troense. Frank Berg og Martin Hejlsberg ses i My-Way. Foto: Anders LundKapsejlads
Sejlads i Troense. Frank Berg og Martin Hejlsberg ses i My-Way. Foto: Anders Lund

Svendsen finder også vej i Starbåden i Troense

Starbådsklassen er i år mere interessant for danske topsejlere da Troense Bådelaug i 2017 holder VM. Lige nu er der Distriktmesterskab i Troense. Jørgen Svendsen og gast er toer efter tysker.

Af Troels Lykke |

Fra 2. til 4. september 2016 holder Troense Bådelaug igen Distriktsmesterskab for International Starboat Class og som de forrige år er det med deltagelse af topsejlere fra Tyskland, Sverige og selvfølgelig Danmark.

Der sejles op til ni sejladser på Lunkebugten. Sejladserne begyndte fredag med 3 sejladser. Lørdag er der sejlet 4 sejladser og søndag forventes 2 sejladser mere

16 både deltager i sejladserne og en stor gruppe medlemmer af Troense Bådelaug medvirker til at få etableret  rammerne for nogle gode sejladser.

- Starbådsklassen er i år blevet mere interessant for flere danske topsejlere, idet .Danmark, Troense Bådelaug, i 2017 er blevet tildelt værtsskabet for starbådsklassen verdensmesterskab, hvor der forventes et sted mellem 80 og 100 både til start, forklarer Tom Christensen fra Troense Bådelaug til minbaad.dk.

Elvstrøms barnebarn er med

Af interessante navne ved dette års stævne kan nævnes Hellerupsejlerne Jørgen Svendsen, flere gange dansk mester i forskellige bådtyper, senest mester i OK-jollen.

En anden OK-sejler Stefan Myralf, har sin søn Magnus Elvstrøm Myralf, legendariske Poul Elvstrøms barnebarn, med som gast. Troenses egen topsejler Flemming Sørensen er også med. Han og gast er fremme på en 5. plads.

Desuden deltager fra Tyskland Ulrich Vater, der efter 7 sejladser fører suverænt. Ulrich er fra det gamle Østtyskland og var i en årrække på DDR´s landhold og efter murens fald på det tyske landshold.

- Starbåden er en af de mest givende kølbåde i verden. Designet i 1911 og på det olympiske program fra 1932 til 2012, hvor den blev fravalgt. Der er bygget omkring 8.200 Starbåde og der er fortsat omkring 2000 af disse som blive brugt til kapsejlads, forklarer Tom Christensen.

Efter 7 sejladser og med fratræk ser toppen således ud

1:Ulrich Vater, Tyskland10 point

2:Jørgen Svendsen, DK Hellerup19 point

3:Frank Berg, DK Hellerup21 point

4:Johnny Jensen, DK Sønderborg22 point

5:Flemming Sørensen, DK Troense 24 point

Starbådscentrum er i Tåsinge lige nu. Foto: Martin Hejlsberg

Foto: Magnus Elvstrøm Myralf

Foto: Anders Lund

Foto: Anders Lund

Motor
content-loader
content-loader
content-loader