Sådan får sejlklubberne flere medlemmer

Er det vigtigt at få flere medlemmer ind i sejlklubberne? Hvis ja - hvordan gør vi det så?

Én af vejene er at se på udbuddet af aktiviteter – eller mangel på samme – som den enkelte sejlklub har. Et bredt udbud af aktiviteter skaber nemlig langt bedre forudsætninger for medlemsvækst end tilfældet er for de klubber, som alene fokuserer på de traditionelle sejladsaktiviteter.

Sammenhængen mellem aktivitetsudbud og medlemsvækst er én af de markante resultater, vi nu kan fremlægge baseret på klubundersøgelsen, som udgør den anden af tre delrapporter i DIF og Dansk Sejlunions undersøgelse, Havets Motionister.

Klubundersøgelsen er besvaret af klubformænd/klubledere fra i alt 142 klubber, svarende til en svarprocent på ca. 55. Det giver et solidt datagrundlag at arbejde ud fra – med mulighed for at uddrage en række tydelige bud på veje ud af sejlsportens igangværende medlemskrise og generationsudfordring.

Det mest markante resultat er, at medlemsudvikling og aldersfordeling i den enkelte klub afhænger af, om klubben er villig til – både i tanke og handling – at række ud efter nye, beslægtede, vandbaserede idrætsaktiviteter. Og om klubben evner det? Kombinationen af vilje og evner er de afgørende elementer.

Klubber, der har oplevet medlemsvækst, har nemlig flere supplerende aktiviteter (fx windsurf, kajak, SUP) end de klubber, som har oplevet medlemsfald.

Jo flere beslægtede aktiviteter, jo bedre er det gået for dem i relation til den generelle medlemsudvikling. Med andre ord – medlemsudviklingen afhænger af sejlklubbens profil, herunder klubbens politiske interesse samt evne og vilje til at udvikle klubben nedefra via aktivitetsudvikling.

 

Figur 1: Sammenhæng mellem klubberne medlemsudvikling og aktivitetsudbud

Tallene i Figur 1 er hentet fra klubundersøgelsen. Der er tale om statistisk signifikante sammenhænge, hvilket forsimplet betyder, at de påviste sammenhænge er reelle sammenhænge og forskelle, som med 95 procents sikkerhed også kan genfindes ude i klubberne.

Klubber der kan og vil

Det betyder ikke, at der hermed lyder en unuanceret opfordring til samtlige sejlklubber uden undtagelse om straks at tage én eller flere nye aktiviteter op sådan uden videre.

Forudsætningen for nye strategier og satsninger er, at det giver mening for klubben selv, og at der er frivillige, som ønsker at lægge en stabil indsats over tid, for at få ”det nye” til at blomstre. Men statistikken viser, at klubberne kan, hvis de også vil.

Baseret på rapportens resultater vil det derfor være en klar anbefaling, at Dansk Sejlunion retter sit fremtidige fokus mod de klubber, der både kan og vil være med til at udvikle flere, nye vandbaserede aktiviteter i bred forstand.

Det er der heldigvis rigtig mange klubformænd, der svarer, at de vil - hele 77,5 pct. Det er dog stærkt tvivlsomt, om en lige så stor andel i praksis også kan. Det principielle spørgsmål er, om Dansk Sejlunion, sejlklubberne og de medlemsvalgte politikere sammen kan komme frem til en enighed om hvilke klubber, der kan, når det kommer til stykket?

Hvis Dansk Sejlunion og en større andel af klubber ønsker at udvikle sig i denne retning, betyder det samtidig, at fremtidens foreningsbaserede sejlerkultur vil få en mere sammensat medlemsbase, hvor de aktive medlemmer udgøres af tursejlere, motorbådsejere, kapsejladsinteresserede, Stand Up Paddl’ere (SUP), aktive havkajakroere, windsurfere og vinterbadere.

Undersøgelsen viser, at der allerede organiseres rigtig mange kajakroere i de danske sejlklubber. Over 30 pct. af sejlklubberne svarer, at de samarbejder med andre eller selv udbyder kajakroning i dag.

Det samme gør sig gældende for 25 pct. af klubberne ift. windsurfing, 21 pct. af klubberne ift. vinterbadning, 20 pct. af klubberne ift. SUP. Beslægtede idrætskulturer er således allerede i dag en stor og integreret del af sejlermiljøet. Læg dertil, at en stor andel af klubberne svarer, at de gerne ”på sigt” vil tilbyde én eller flere af de nævnte aktiviteter.

Alt i alt tegner der sig et fremtidigt billede af en mere sammensat kultur i sejlklubberne. En kultur, hvor sejlads (classic) stadig udgør en kerne, men hvor vandmotion i bredere forstand – på, i og ved vand – definerer klubbens samlede aktivitetstilbud til medlemmerne og lokalsamfundet.

Sejlklubberne står i denne forbindelse over for nogle vigtige principielle, medlemsrelaterede spørgsmål om demokratiske rettigheder, hvor de nye, potentielle medlemsgruppers medlemsstatus trænger sig på.

Et konkret eksempel – vinterbaderne og kajakroerne strømmer ind i sejlklubben, medlemstallet bugner, klubbens økonomi er i fremgang osv. Pludselig udgør de nye medlemsgrupper et reelt flertal i sejlklubben med adgang til at sammensætte en bestyrelse, hvor klubbens traditionelle sejladsaktiviteter risikerer at blive nedprioriteret.

Selvom de fleste sejlklubber givet vil kunne løse situationen på en god måde og uden problemer, er scenariet vigtigt at have med i overvejelserne. Det er trods alt den enkelte klubs grundlæggende identitet, historiske rolle og kultur, der står på spil.

Medlemsudviklingen har også stor indflydelse på sejlklubbernes generelle økonomiske situation. Nedenfor viser Figur 2 store forskelle på klubbernes økonomi målt i forhold til, om den enkelte klub har oplevet medlemsvækst eller -tab. I figuren er de to klubkategorier sammenlignet med hinanden set over en femårig periode.

 

Figur 2: Vurdering af klubbens økonomiske situation ift. for fem år siden i relation til medlemsvækst og medlemstab

De store forskelle mellem klubber, der har oplevet medlemsvækst og -tab, understreger tydeligt, at klubbernes økonomi er afhængig af medlemstallets udvikling, som igen er afhængig af klubbens aktivitetsudbud.

Medlemsvæksten kommer dog sjældent af sig selv, blot fordi klubben søsætter nye aktiviteter. Medlemsvækst er derimod resultaterne af en række beslutninger og tiltag, der med stor sandsynlighed formuleres, tænkes og skabes i sejlklubbernes bestyrelseslokaler – og herfra viser sig i sejlklubbernes generelle holdning til klubbens udviklingsmuligheder, og de strategier, tanker og konkrete aktiviteter, som sejlklubben ønsker at bygge sin fremtid på.

Denne kronik har skitseret nogle sammenhænge mellem aktivitetsudbud, klubøkonomi og medlemsvækst. Billedet er langt fra sort-hvidt, og der er ingen garanti for medlemsvækst – men der er alligevel nogle pejlemærker at sigte efter.

Den vigtigste anbefaling til den enkelte sejlklub er at udarbejde en klar og målrettet strategi for sin fremtidige udvikling.

Klubbens prioriterede fokus, den fornødne indsats blandt frivillige ledere samt en konkret plan for at udvikle og implementere strategien, er nogle af de simple metoder, som klubben kan tage i brug for at forbedre sin nuværende situation.

Det kan godt tænkes, at der blandt sejlere rundt i landet bliver rynket på næsen, hvis sejlklubben pludselig bliver "invaderet" af nye medlemsgrupper, som padler sig frem gennem vandoverfladen.

Faktum er blot, at rigtigt mange sejlklubber ikke i længden kan holde sig flydende uden at tænke i nye udviklingstiltag – herunder med overvejelse af nye aktiviteter. På den anden side skal klubber, der bevidst vælger at gå ned med mand og mus, også respekteres.

Måske handler det om at se på de mange vandbaserede fælles karaktertræk frem for hele tiden at stirre sig blind på forskelligheder.

Kærligheden til og fascinationen af vandet, naturen, oplevelserne, friheden og foreningsfællesskabet – alt sammen værdier, der går igen inden for alle de aktivitetsformer, der er omtalt i denne kronik.

Min anbefaling til sejlklubberne og til Dansk Sejlunion er at rette blikket mod disse fællesnævnere. Det er her, mulighederne for at skabe langtidsholdbar, opadgående medlemsudvikling ligger.

God vind!

Kasper Lund Kirkegaard, DIF

Kasper Lund Kirkegaard giver gode råd til Dansk Sejlunion og klubberne. Foto: Flemming Ø. Pedersen/Dansk Sejlunion