Den første morgenkaffe er drukket, og vi er stukket ud af havnen før morgenmaden, for vi har en lang sejltur foran os. Et par sømil fra havnen hører vi pludselig en lyd, der aldrig har været der før. Eeeeeee, lyder det. En lang insisterende tone.
Der går lidt tid, før vi får lokaliseret, hvor lyden kommer fra. Først tror vi, lyden kommer fra en, der laver sjov på VHF-radioen. Men så kigger vi på kontrollamperne for motoren og ser, at den er blevet varm. Da vi slukker motoren, holder lyden op. Skipperne kigger på hinanden. Det er skidt, når advarselslamperne lyser, og alarmerne hyler. Noget er galt. Vi må finde ud af, hvad det er, før vi kan sejle videre.
Har ingenting bemærket
Jeg er så heldig, at min medskipper er mekaniker og til hverdag lever af at finde fejl på motorer og anden teknik.
Han har styr på mekanikken og teknikken ombord. På et tidspunkt mens han går og udelukker de forskellige mulige årsager til at alarmen lyder, mumler han: ”Jeg synes godt nok også, den har haft en anderledes lyd de sidste par dage”.
Selv har jeg ingenting bemærket, men det har jeg for længst vænnet mig til. I de lidt over to år vi sejlede på langfart, lykkedes det mig aldrig at lokalisere en forkert lyd først.
Vi har 7-9-13 været forskånede for motorproblemer og store tekniske udfordringer på vores mage sejlture. Måske skyldes det, at Skipper har gjort det til en vane at gå båden jævnligt igennem, så han opdager udfordringerne, inden de bliver alvorlige. Denne dag er faktisk første gang, vi oplever, at alarmen til motoren er begyndt at hyle.
Priser os lykkelige for alarmen
Og hvor heldig har man så lov til at være? Den dag uheldet er ude, har vi masser af tid. Vi ligger et par sømil fra en havn, hvor der er et skibsværft. Det så vi aftenen før, da vi gik en tur.
Der er masser af plads omkring os og ingen problemer med dybgangen. Søen er rolig, og børnene sover. Jeg bliver sat til at holde udkig, og sørge for at vi holder fornuftig afstand til land. Skipper går i gang med at undersøge, hvad der er galt.
Der går noget tid, men til sidst lykkes det. Det er kølevandscirkulationen omkring varmeveksleren, den er gal med. Fejlen er, at studsen, hvor kølevandsslangen sidder fast, er forvitret (dvs. har spærret for gennemstrømningen af kølevandet). Motoren bliver for varm, og vi priser os lykkelige for, at alarmen går i gang, inden den brænder af.
Da fejlen er fundet, og vi har konstateret, at det er noget, vi ikke selv kan klare med det, vi har ombord, sejler vi tilbage til havnen igen. Skipper laver en nødreparation, så motoren kan køre lidt tid uden at brænde varm. Den lette vind kan lige nøjagtig give os 1½ knob. Det går ikke stærkt, men det går. Motoren skal først startes, når vi nærmer os det smalle havneindløb.
Fabrikken har ferielukket
Børnene vågner, da vi igen ligger trygt ved den lille bro, vi forlod tidligt om morgenen.
”Er vi allerede fremme?” spørger de undrende, mens de gnider søvnen ud ad øjnene. Skipper afmonterer udstødningsmanifolden. Nu giver det mening, at motoren har lydt anderledes i et par dage. Mængden af kølevand i udstødningen har været noget mindre end normalt.
På skibsværftet fortæller de, at der er flere ældre både med den type motor, der har oplevet samme problem som os. Studsen er åbenbart tæret op - efter 18 år. De vil gerne bestille en ny til os, den kan være fremme inden for nogle dage. Eneste problem er bare, at fabrikken har ferielukket.
Symbolsk beløb betaler sig
Tiden står stille et øjeblik, mens vi overvejer mulighederne. Chefen for værftet gnider sig om hagen.
”Øjeblik” siger han, og kalder over en walkie talkie på en af sine medarbejdere. En gammel gubbe med slidte arbejdsbukser og viltert hår kommer ind på kontoret. Han kigger på den defekte studs og mumler noget i det lige så viltre skæg. Chefen nikker.
Kort tid efter står vi på et stort værksted. I det ene hjørne bliver der svejset, så gløderne springer, og et andet sted bliver der filet og slagloddet på studsen til vores motor.
Det er jo ikke noget, der holder evigt, siger den gamle gubbe, men så kan I da komme videre på ferien. Vi er taknemmelige. Betalingen vi får lov at slippe med er nærmest symbolsk. Men det betaler sig.
Der er ingen tvivl om, hvor vi vil bestille den nye manifold. De næste par dage holder vi ekstra meget øje med temperaturmåleren, og Skipper kigger flere gange om dagen for at se, om reparationen holder. Det gør den heldigvis. Ferien er reddet.
Østersøen var blank, og der var masser af plads omkring os. Foto: Malene Wilken
Skipper ånder lettet op, da fejlen er fundet. Foto: Malene Wilken
Tur
