Gå til hoved-indhold
Kapsejlads

Danmark Rundt solo holder timeout i Assens

Et lavtryk med vind op til 24 m/sek. passerer igennem Østersøen i løbet af tirsdag aften og natten til onsdag. Det får nu ledelsen af solo-sejladsen til at holde de 20 både i havn.

Af Troels Lykke |

For at undgå at deltagerne i sejladsen Quantum Singlehand Danmark Rundt bliver udsat for det har sejladsledelsen besluttet, at når bådene kommer til Assens, så bliver de liggende der indtil vejrsituationen tillader sikker sejlads.

De 20 både som stadig deltager er efterhånden spredt ud over en lang distance, i går da den første båd kom i havn i Assens, var der både som krydsede ud for Grenå.

”Det giver god mening at få samling på tropperne, især ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt – men det gør også sejladsen noget mere spændende” siger Jan Møller, som kom ind som første båd i går aftes ved 18:30 tiden.

Sejladsen vil blive genoptaget når lavtrykket har passeret, den nuværende forventning er onsdag eftermiddag. Alle både vil starte samtidig ud for Assens Havn.

”Vi håber at denne forsinkelse ikke forhindrer os i at nå ud til Bornholm, men det er for tidligt at spå om lige nu” siger Jan Møller i en pressemeddelelse fra løbsledelsen.

De fleste både sejler lige nu i Lillebælt, viser AIS-tracking

Motor
content-loader
content-loader
content-loader