Gå til hoved-indhold
Kort Nyt
Slæbetrosse knækkede og så gik det galt her i Skagen. Arkivfoto: Troels Lykke

Skib rammer mole i Skagen

Det hollandske fragtskib Vechtborg påsejlede søndag nat en mole i Skagen havn. Slæbetrosse knækkede.

Af Troels Lykke |

Skibet var på vej ud af havnen, med hjælp fra to slæbebåde, da man var bange for, at fortøjningerne ikke ville holde på grund af den kraftige blæst med vindstød af stormstyrke, der var varslet.

”Klokken cirka 01.00 havde vi to slæbebåde til at trække fragtskibet ud. Men den ene slæbetrosse knækkede, og vi tabte derfor den ene ende af skibet. Der er intet olieslip eller noget at bekymre sig om”, siger vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter til TV2/Nord.

Det 133 meter lange skib Vechtborg, der opereres af hollandske Wagenborg, havde problemer med fortøjningen på grund af den kraftige blæst, og skulle derfor flyttes ud af havnen, før vejret blev værre. Fartøjet havde losset i Skagen havn og sejlede derfor i ballast.

Da skibet ikke selv havde tilstrækkelig motorkraft, fik det hjælp af to slæbebåde for at komme ud af havnen. Desværre sprængtes den ene slæbetrosse og vinden pressede Vechtborg ind mod molen ved passage af havneindløbet.

Kilde. Maritime Danmark
Motor
content-loader
content-loader
content-loader