Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Anne-Marie Rindom startede for konservativt i dag fortæller hun. - Jeg kunne derfor ikke holde mit spor og vende på vindspringene, i morgen er nervøsiteten væk, siger hun. Foto: Sailing Energy/World Sailing

Ingen protest mod Anne-Marie Rindom - nu op på sølvplads

Laser Radial-sejler toer til OL, efter kineser blev disket. Protest truede ellers et øjeblik. - Jeg ser ikke noget problem, men kroaten råber protest efter jeg ramte hende, siger Rindom til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

God dag for Anne-Marie Rindom, hun er på en 2. plads ifølge resultatlisten - efter kineser blev disket mandag aften i Rio, men et kort øjeblik truede også en diskvalifikation i første sejlads, i hvert fald forsvandt Rindom hurtigt, da sportschef Thomas Jacobsen kom hen til Mixed-Zone, hvor medierne kan tale med sejlerne efter sejladsen.

Jacobsen tog fat i Laser Radial-sejleren, der prompte afbrød et interview til et internationalt medie, herefter talte de to sejlere meget alvorligt, og så vidt vi kunne høre det fire meter derfra, så lød det at en kroatisk sejler havde lagt protest mod Anne-Marie Rindom.

TV2 News: Protest mod Rindom (var en and)

Men der er ingen protest mod Anne-Marie Rindom bekræfter Thomas Jacobsen kl. 22.20 dansk tid, overfor DIFs presseattache.

TV2 News har allerede været ude med protesten mod danskeren, men det var en fejl, der kom aldrig en protest.

Det danske landshold har ingen regeleksperter med, ingen jury-kyndig. Noget man ellers havde stor nytte af under tidligere OLer, hvor regelekspert Søren Krause var med.

- Men vi har telefonisk kontakt med en ekspert på området hjemme i Danmark, siger Anne-Marie Rindom til minbaad.dk.

Hun fortæller at hun ramte den kroatiske sejler i en mærkerunding, mens kroaten bakkede, efter hun kom på den forkerte side af bundmærket.

Rindom: Hun havde fejlen

- Hun råbte protest, men jeg rettede ikke min fejl, jeg mener hun havde fejlen, siger Rindom, der havde dårlige starter i dag, men sejlede sig op.

- Jeg havde den bedste fart i feltet, siger Rindom, der sejlede sig op på fra 22. plads  til en 8., i en af sejladser.

I Laser-klassen ligger Michael Hanen fra Aarhus på en overraskende 13. plads.

- Den start havde jeg ikke drømt om, men jeg ser ikke at jeg kan få en medalje, men hvis jeg ligger til at komme til at komme i medal race på sidstedagen, så er jeg glad, siger det 26-årige muskelbundt, der vejer 83 kilo, fordelt på 1,82 meter.

I RS:X klassen surfede Sebastian Fleischer en samlet 12. plads hjem, hvilket er en lovende start for KDYeren, mens Lærke Buhl er på en samlet 19. plads. 

 

En glad Michael Hansen ses her mandag aften i det danske Meeting Point, en kilometer fra OL-havnen. Foto: Troels Lykke

Resultater

Motor
content-loader
content-loader
content-loader