Merry Fisher 6 - ny båd til lystfiskeren
De milde vejr gør det muligt at fiske for tiden, her er Merry Fisher 6 godkendt til formålet, viser test.
To personer kan der let være inde i det kompakte styrehus på Jeanneaus Merry Fisher 6, der med sit høje styrehus, må betegnes som en brugsbåd, mere end en scorebåd.
Men hvad gør det når lystfiskeren kan få sin sult stillet med den lille franske sag, som er beregnet til netop lystfiskeren eller den halvprofessionelle fisker.
For Merry Fisher 6 har et stort praktisk cockpit, med plads til at fiske fra og hvor kan komme helt ud til rælingen og betjene sin fiskestang.
På rælingen er der monteret fire stangholdere og i venstre side en garnrulle, som båden er født med. Ude agter findes en rorpind, så man kan styre båden derfra, under fiskeriet.
Et halvt skridt ned
Bliver det for koldt går man indendørs i styrehuset, hvor minbaad.dk/Ekstra Bladets udsendte på 1,82 meter, havde god ståhøjde, desværre blev flere journalister lidt overrasket, når de gik ind i styrehuset, da man uventet går et halvt trin ned.
Foran styrepladsen er der god plads til kortplotter og ekkolod, desværre er ratkonsollen en anelse lys, så der opstod genskin under sejladsen ud for Cannes, hvor vi testede båden på blankt vandt.
Merry Fisher 6 er behagelig støjsvag at sejle med 6-7 knob, før den bliver halvplanende. Støjen er også acceptabel, når den planer ved 12 knob med en Yamaha 115 hk på agterspejlet. I Danmark sælges den med en Zuzuku 115 hk.
Køb ikke for lille motor
Påhængsmotoren skal bestemt ikke købes mindre, den vil komme på for hårdt overarbejde og larme, da styrehuset er relativt tungt og fanger vinden. En lille påhængsmotor ville også bruge for meget benzin, da den skulle arbejde hårdere.
Ved topfarten på 27 knob var der for meget larm i styrehuset, men da vi sænkede farten til 22-23 knob, der er bådens marchfart, var det med acceptabel støj fra påhængsmotoren, der i øvrigt er beskyttet af en skærm for at mindske støjen.
Merry Fisher koster 248.245 kroner, hvis den sælges med en 115 hk Zuzuki bag på, den pris er i den lave ende på markedet og vi kan anbefale båden, som en solid, lille brugsbåd på Øresund eller andre beskyttede steder.
Merry Fisher 6
Længde 6,30 m
Bredde 2,54 m
Dybgang 0,5 m
Brændstoftank 200 l
Vandtank 20 l
Maks påhængsmotor 115 hk
Import Johs Thornam, 33 24 20 40
Pris med Zuzuki 115 hk 248.245 kr.
Se flere billeder i eb.dk her