Gå til hoved-indhold
Se kampagnevideo her.Kort Nyt
Se kampagnevideo her.
Kort Nyt
Kort Nyt
Kort Nyt

Undgå at ende som fiskeføde – overvej sikkerheden

Sejlere dropper vesten og har for lidt fokus på sikkerhed. Ny kampagne skal sætte problematikken på spidsen.

Af Sara Sulkjær |

Flere erfarne sejlere dropper vesten, og mange tror, at ulykker til søs ikke sker i stille vejr. Det viser to nye undersøgelser om risikoopfattelse og brug af sikkerhedsudstyr, som er gennemført af Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden.

Særligt redningsvesten bliver undervurderet, og det skal der nu laves om på med en ny indsats, der skal højne sikkerhedskulturen til søs.

Undgå at ende som fiskeføde 

I disse dage igangsætter Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden en kampagne for at reducere antallet af drukneulykker og alvorlige hændelser på vandet.  

- Vi har valgt budskabet ”undgå at ende som fiskeføde”, og vi bruger flasker med fiskeføde som en gimmick, der skal sætte sikkerhedsproblematikken lidt på spidsen. Men der er jo en gran af sandhed i, at det er sådan, det kan gå. Forhåbentligt vækker indsatsen opmærksomhed og eftertanke hos fiskere og sejlere og får dem til at tænke over sikkerheden en ekstra gang, inden de tager ud på vandet, siger Sten Emborg, sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, i en pressemeddelelse.

Alle landets havne har modtaget plakater med de fem sejlråd og det tankevækkende budskab ”Undgå at ende som fiskeføde – Følg de 5 sejlråd”. I udvalgte grejbutikker får man bl.a. et VHF-klistermærke og en mini-tjekliste med sig, når man handler, og i de lokale havne er der uddannet 200 frivillige SejlSikkert-ambassadører, hvis opgave er at få sat sikkerheden på dagsordenen i lokalmiljøerne.

- Man er ofte mere lydhør over for råd og vejledning fra venner og bekendte, og derfor har vi etableret et korps af ambassadører fra hele landet. Ambassadørerne har føling med, hvad der sker i deres lokale havnemiljø, og de kender de mennesker, som færdes der. På den måde kan de hjælpe med til at udbrede en sikkerhedskultur fx ved at stå for sikkerhedsarrangementer på havnen eller blot ved at give et godt råd til en sejler eller få en uformel snak i gang om sikkerhed, siger René Højer. 

Vigtigt at have teknikken i orden

Christina Høgsbjerg Rasmussen er SejlSikkert-ambassadør i Vallensbæk Havn. Hun har sejlet næsten hele sit liv, og når hun og familien sejler ud, er det med redningsvest og klare regler for sikkerheden. 

- Der er stor forskel på at være bådejer og at kunne sejle. Som ambassadør vil jeg gerne være med til at udbrede den tursejler-uddannelse, vi har i sejlklubben, til at være et tilbud til alle, der bruger havnen. Det er fx vigtigt at have teknikken i orden, når du lægger til i en fremmed havn, og du skal vide, hvordan udstyret vedligeholdes, siger SejlSikkert-ambassadør Christina Høgsbjerg Rasmussen og fortsætter:

- Vi har allerede holdt nogle arrangementer, hvor folk kunne få tjekket deres redningsveste, og der var nogle af dem, der ikke virkede. Det kom bag på ejerne, og derfor er det vigtigt at skabe opmærksomhed om, hvad man selv skal gøre, for at sejlturen bliver sikker.

Download SejlSikkert-appen gratis til Android og iOS og besøg SejlSikkert-sitet her.

Følg de fem sejlråd

1.    Lær at sejle

2.    Hold dit grej i orden

3.    Planlæg din tur

4.    Hav en livline til land

5.    Brug vesten

Se billeder fra kampagnen herunder: 

SejlSikkert-ambassadør, Christina Høgsbjerg Rasmussen. Foto: PR-foto

Motor
content-loader
content-loader
content-loader