Udstyr
Du bør som absolut minimum have en 2 kg. pulverslukker ombord. Foto: Troels Lykke
Det bør du have ombord: Under og efter ulykken
Her 4. og sidste del om sikkerhed. Har du styr på udstyret, hvis du skulle komme ud for ulykke til søs? Få tjek på det her.
Af Benjamin Kristensen, duelighed.dk |
Benjamin Kristensen fra Duelighedsklubben står klar med sikkerhedsråd til sejlere. Her gælder det under og efter ulykken. Læs første del her, her og her.
Man kan købe sig fattig i forkromet udstyr, så herunder vil jeg udelukkende koncentrere mig om det udstyr, der kan øge sejladssikkerheden for de mindre fritidsfartøjer, som udelukkende sejler tæt ved kysten, i godt vejr og i kendte farvande.
Min liste er uprioriteret, for det er dig, skipperen, der beslutter, hvordan pengene og pladsen ombord på din båd skal disponeres. Det er også dig, der skal stå til ansvar, hvis en ulykke udvikler sig, fordi der mangler sikkerhedsudstyr ombord.
Folie-tæppe
Disse nød-tæpper er chokforebyggende og beskytter imod kulde og varme. Fylder ikke meget og er billige. Alternativet er et almindeligt tæppe.
----------
Førstehjælpskasse
Når du sejler langs kysten, vil jeg anbefale, at du medbringer forbindsstoffer, så du kan standse en blødning, samt en saks, så du kan klippe i forbindinger og evt. klippe tøjet af en skadet eller forbrændt person.
Alternativet er klude eller tøjstykker, en kniv og gaffa-tape.
----------
Førstehjælpskursus
På havet er der langt til hospitalet, så hvis du sejler rundt med familie og venner, bør du have grundigt kendskab til livreddende førstehjælp.
Tag f.eks. et førstehjælpskursus hvert 5. år.
----------
Ildslukkere
Du bør som absolut minimum have en 2 kg. pulverslukker ombord, men hvis du vil gøre dig forhåbninger om at kunne slukke f.eks. en motorbrand, skal der langt mere til. Tal med fagfolk om dine behov.
Sørg for, at ildslukkerne ombord bliver kontrollerede og evt. trykprøvede af en fagperson mindst hvert år. Gem kvitteringen for denne service, så du ikke står alene med ansvaret, hvis en ildslukker svigter eller eksploderer.
----------
Kasteline
Tynd line på 30 – 50 meter. Bruges f.eks. når man vil hale en overbordfalden tættere til båden.
Hvis man skal have en kraftig trosse over til kajen eller til et andet fartøj, kaster man først den lette line, og haler den tunge trosse ud med denne.
----------
Livliner
Forhindrer personer i at falde overbord. Alle, der færdes på åbent dæk, bør have en godkendt livline, der i den ene ende er fastgjort til en sikkerhedssele eller D-ringen i redningsvesten, og i den anden er fæstet et sikkert sted ombord.
Livlinen må ikke være så lang, at den overbordfaldne slæbes efter båden gennem vandet, fordi man, selv ved lav fart, trækkes ned under overfladen. Alternativet er et kort reb i en ikke-selv-strammende løkke, lagt omkring kroppen under armene (f.eks. et pælestik).
----------
Lydsignalapparat
Hvis du vil signalere til andre fartøjer eller personer i land ved f.eks. at afgive advarsels-, tåge-, manøvre- eller nødsignaler, får du brug for f.eks. en trillefløjte, truthorn, eller et automatisk tågehorn.
Husk at afprøve dit automatiske tågehorn jævnligt, da saltvand tærer hårdt, især på de elektriske tågehorn.
----------
Mobiltelefon
Skal være helt opladet, så der er strøm til den planlagte sejltid + mindst 5 timer. Du kan spare tid og batteri i en nødsituation, hvis du på forhånd har indkodet redningstjenestens direkte telefonnummer i mobiltelefonen.
Husk også ekstra batteri, plastikpose / vandtæt cover, og evt. en 12 volt oplader.
----------
Nødraketter og –blus
Skal opbevares tørt og sikkert. Pas på at børn og barnlige sjæle ikke tror, at det er legetøj. Fumlefingeri med pyroteknik kan resultere i alvorlig personskade. Misbrug af nødsignaler kan straffes og udløse store erstatningskrav.
Hold øje med holdbarhedsdatoen på pyroteknik. I gamle raketter kan krudtet være ”stampet” således, at raketten eksploderer i hånden på dig. Derfor skal gamle nødraketter og –blus afleveres til politiet.
----------
Redningsbøje
Kastes ud ved MOB (Mand over Bord), så det bliver nemmere at finde positionen igen, efter at fartøjet er blevet vendt.
----------
Rednings- og svømmeveste
Myndighederne kræver, at der forefindes godkendte rednings- eller svømmeveste til alle ombord. Redningsvestene skal være i rette størrelser og i brugbar stand.
Det er skipperen, som afgør, hvem der skal tage vesten på, og hvornår. Når jeg har kommandoen, gælder reglen: ”Redningsvesten kan, med skippers samtykke, tages af i kortere tid, hvis det er absolut nødvendigt af praktiske grunde”. F.eks. er det vanskeligt at blive lækker-brun af solen, hvis man skal solbade på dækket, iført redningsvest.
I denne situation kræver jeg, ud over at rorgængeren varskos, at redningsvesten først tages på og tilpasses og derefter tages af og opbevares lige ved hånden, mens man solbader. Rejser man sig, skal vesten på med det samme.
----------
Redningskrans
Kastes ud til personer, som opholder sig i vandet, og har brug for ekstra opdrift.
Alternativt kan du kaste en almindelig fender til den nødstedte – gerne rød eller gul, så den er til at finde igen.
----------
Redningsflåde, gummibåd eller slæbejolle
Større fartøjer kan medbringe en redningsflåde, gummibåd eller slæbejolle, der kan vise sig anvendelig, hvis din båd skal evakueres.
Det er en almindelig kendt fejl hos os fritidssejlere, at vi går i flåderne alt for tidligt i et ulykkesforløb. Efter store storme på verdenshavene finder man ofte havarerede lystyachter drivende rundt uden besætning og redningsflåde. Besætningen har forladt fartøjet ”for en sikkerheds skyld” og er forsvundet for altid, mens fartøjet har bjærget sig selv.
Husk årer, åregafler og en pøs til slæbejollen.
----------
VHF-radio
Du kan tilkalde hjælp via radioen eller selv assistere ved eftersøgninger og redningsoperationer via VHF-radioen.
Se også
