Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Jan Hansen sejler i feltets største båd på 45 fod. Foto: Helle Jespersen

Dansail 45 fører nu Danmark Rundt solo

Sponsoren i stævnet, Jan Hansen fra Quantum Sails, fører nu Quantum Danmark Rundt Singlehand efter 6 dages jagt. Tre både droppede Bornholm i sejladsen efter aftale med løbsledelsen.

 

Af Troels Lykke |

Quantum Danmark Rundt Singlehand sejles stadig. Senest vi hørte det var der 16 ud af 22 både tilbage.

En af dem er Jan Hansen, der sejler i Dansail 45, en alubåd ankom til Neksø klokken 05:33 fredag morgen. Distancen mod Skovshoved, hvor der er målstreg, er en tur på 126 sømil.

- Det var efter en relativ begivenhedsløs nat. Spilersejlads hele natten i fin luft. Starten mod målstregen i Skovshoveds, med en lille afstikker rundt Christiansø er godt i gang. Sejlads har budt på en meget stille periode omkring Christians Ø. Men nu er vinden fyldt op fra sydvest. Så indtil videre med code 0 stik vest. Vejrudsigten byder på en del udfordringer i nattens løb. Det skal nok blive underholdende, skriver Jan Hansen. Humøret er højt og stadig stigende, skriver Jan Hansen, der efter 6 døgns jagt, endelig er forreste båd i feltet.

Dropper Bornholm

Flere sejlere har droppet at rundt Bornholm og sejle direkte fra havnen i Gedser mod mål i Skovshoved.

Det sker efter aftale med løbsledelsen, efter forsinkelsen i denne uge, hvor sejlerne var i ly i Assens efter over 20 m/sek.. Fx Tage Danielsen fra Egå Sejlklub. Han skriver på facebook fra sin Maxi 999.

- Triton satte kursen mod Bornholm, men ændrede mening undervejs efter nærmere studier af vejrudviklingen lørdag hvor der nu er tale om vinde op imod 15 m/s fra vest. Jeg ændrede kursen og sejlede mod Skovshoved efter aftale med sejlads ledelsen. Ligger her til morgen i Køge Bugt ligesom de der startede samlet fra Gedser i aftes. Forventet ankomst Skovshoved ved 10-tiden (lørdag).

Se hvor bådene ligger via AIS

Jan Hansen fra Quantum Sails fører sejladsen. Han startede lørdag 2. juli, 24 timer efter de mindste både. Foto: Troels Lykke

Motor
content-loader
content-loader
content-loader