Gå til hoved-indhold
Mange gæstesejlere har lagt turen forbi solskinsøen. Her Allinge Havn. Foto: FLIDTur
Mange gæstesejlere har lagt turen forbi solskinsøen. Her Allinge Havn. Foto: FLID

Igen i år: Flere gæstesejlere på Bornholm

Ny opgørelse viser, at 6 % flere gæstesejlere i 2016 lagde til i de bornholmske lystbådehavne. Danmarksrekord, renoveringer og sejlerguide kan ligge bag.

Af Sara Sulkjær |

Antallet af gæstesejlere i de bornholmske lysthavne steg med 4 % fra 2014 til 2015. Nu viser de nyeste tal, at en stille forsæson er vendt, og at havnene dermed har oplevet en stigning i antallet af gæstesejlere fra 2015 til 2016 på hele 6 %.

Sejlerguide på fem sprog 

- Om væksten skyldes øens Danmarksrekord i flest solskinstimer, eller de mange spændende udviklingsprojekter, der er sat i værk i og omkring de Bornholmske havne de seneste år, og som har gjort Bornholm til et endnu bedre mål for sejlturen, er ikke til at vide, fortæller havnekoordinator Jakob Jensen i en pressemeddelelse.

En lang række af Bornholms havne har inden for de sidste par år gennemgået en stor renovering og ombygning til gavn for sejlere på tur. Bornholm har desuden udgivet en sejlerguide, der dækker 22 havne på fem sprog. Sejlerguiden til Bornholm kan downloades her

- Uanset årsagen er vi på Bornholm glade for den øgede interesse for at besøge øen, også fra vandsiden, slutter Jakob Jensen.

Ikke alle havne oplever fremgang 

Også hos Foreningen af Lystbådehavne i Danmark glæder man sig over det stigende antal gæstesejlere på solskinsøen: 

- Vi samler i øjeblikket information fra havnene for at danne os det fulde billede over, hvordan havnesæsonen 2016 er forløbet. Vi glæder os på Bornholms vegne - det ikke er alle lystbådehavne i Danmark, der har oplevet samme vækst i 2016 i forhold til 2015, uanset det gode vejr i juli måned, fortæller direktør Jesper Højenvang. 

Han understreger samtidig, at de endelige tal for antallet af gæstesejlere først foreligger senere på året. 

Sandvig Havn med Hammerknuden og Hammershus i baggrunden. Foto: FLID

Motor
content-loader
content-loader
content-loader