Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
CP og Warrer får ny hjælp fra Pantaenius i Skive. Foto: Troels Lykke

Pantaenius sikrer finansiering af 49er

Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck, der lige nu sejler World Cup i England måtte have ny båd til legene i Rio, hvilket Pantaenius er sponsor på. Og forsikring følger (naturligvis) med.

Af Troels Lykke |

For at Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck kan have de optimale betingelser til OL bør teamet sejle i en splinterny båd i Rio.

Nu hvor de blev indstillet og udtaget til OL i Rio efter sølvmedaljen til World Cuppen i Hyeres skal den nye båd finansieres.

Ikke gå ned på udstyret

”Det er lidt en kliché at man ikke skal gå ned på udstyret, men det er faktisk sandt i 49eren – jo nyere skrog og sejl, desto hurtigere er man,” siger Jonas Warrer, der ligeledes inden guldmedaljen ved OL i Beijing anskaffede sig et helt nyt skrog.

Pantaenius, der er Danmarks største selskab inden for lystfartøjsforsikring har netop sikret støtten til en ny båd til den medaljepotentielle besætning.

”Alle fik gåsehud hjemme i de danske stuer, da Jonas Warrer i 2008 i Kina vandt guldmedaljen efter at have brækket masten. For Pantaenius er det klart at vi gerne vil støtte teamet med deres OL-båd og mast – og selvfølgeligt sørge for de er bedst forsikrede,” siger Gert Toft, adm. direktør for Pantaenius A/S. 

Rio-karma

OL-båden er allerede i skrivende stund på vej til Rio i container og vil være at synes til OL når 49er besætningen dyster fra d. 12.-19. august i Rio-bugten, hvor teamet for nyligt har været på træningslejr.

”Vi havde en god træning med mange af vores internationale konkurrenter på de Olympiske vande. Vi føler os sammensejlede og begynder at kende Rio-bugten bedre og bedre," fortæller Jonas, der sammen med sin makker Christian Peter stadig har nogle træningslejre i sigte i Rio inden startskuddet til OL. 

Sponsoratet til OL-båden blev formidlet via Jonas Warrer og Christin Peters klub KDY. Pantaenius er en del af partner- og sponsorgruppen i KDY. Warrer/Lübeck er ligeledes støttet af Audi, Lindberg og TORM. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader