Gå til hoved-indhold
Udstyr
Se video med den nye app.
Udstyr
Udstyr
Udstyr

Ny fiske-app: Dyst mod venner og familie

Udfordre dine fiskefærdigheder med gratis app, som gemmer dine fangstdata. Afhold samtidig egne konkurrencer med lystfiskere verden over.

Af Sara Sulkjær |

GoFree Hooked applikationen er et mobilt registreringsværktøj for lystfiskere med mulighed for at optage og dele fisketure, hvad enten det er fra båd, fra kysten eller et vandløb. GoFree Hooked registrerer automatisk tid, sted og navigationsdata fra hver tur. 

Gemmer informationer og billeder 

Applikationen har samtidig en praktisk “Fangst-funktion’, hvor man på enkel vis kan gemme fangstdata med mål og vægt, art, billeder og anden information. Den gemte data kan umiddelbart deles med familie og venner via tekst eller sociale medier.

Applikationen føjer GPS navigationsdata til fangst-detaljerne og danner et komplet billede af hver enkel fangst, som igen kan vise et fangstmønster fra fisketuren. Al data gemmes på en sikker GoFree cloud server, som man kan tilgås hvor som helst. 

Dette betyder, at brugere trygt kan føje fangstdetaljer som waypoints til deres private ’lag’ på Insight Genesis Social Map, hvor de personlige data ikke deles med andre GoFree brugere.

Opret konkurrence

Som den første har GoFree Hooked applikationen en “konkurrence-funktion”, så lystfiskere kan afholde deres egen fiskekonkurrence med kollegaer. Man kan let opstille konkurrenceregler med hensyn til længde, vægt og mængde.  

Optegnelser fra konkurrencen med dato, sted, konkurrencenavn og deltagere betyder, at lystfiskere kan teste deres færdigheder over for andre lystfiskere eller en udvalgt gruppe. 

- Med den enkle betjening og den spændende konkurrencefunktion giver GoFree Hooked applikationen lystfiskere mulighed for at udfordre deres venner og endda andre lystfiskere verden rundt,” fortæller Leif Ottosson, CEO, Navico, i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Du kan selv bestemme, om du vil dele dine succesoplevelser med andre eller holde på ’hemmeligheden’. Hvordan du end anvender applikationen, er den et nyttigt værktøj til at gemme og analysere resultaterne, som kan fremme dit fiskeri. 

Du kan downloade app’en på både App Store og Google Play.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader