Gå til hoved-indhold
Bavaria C57 vil veje 17,13 ton, heraf vejer kølen 5,78. Motoren bliver på 80 hk.Kort Nyt
Bavaria C57 vil veje 17,13 ton, heraf vejer kølen 5,78. Motoren bliver på 80 hk.

Bavaria får italiensk stil - starter med 57 fod

Farr Yacht Design er fyret og Cossutti Yacht Design slår fremover stregerne til Bavaria. Læs om ny Bavaria C57 til 3,5 mio. kroner. Med en bredde på 5,25 er der 88 kvadratmeter at bevæge sig på.

Af Troels Lykke |

Maurizio Cosutti er kendt for hurtige sejlbåde. Nu sætter de deres præg på Bavarias sejlbåde-linje efter at Bavaria Yachtbau har opsagt samarbejdet med Farr Yacht Design.

Tursejlerne får nu mere fart på, lægges der op til. Krydsstellet bliver på 136 kvadratmeter og gennakeren på 232 kvadratmeter, på den nye Bavaria C57.

Ses på Boot i januar

- Båden vises frem på Boot-udstillingen i januar, hvor vi også vil være der, fortæller Jens Meyer fra Dansk Marine Center i Risskov.

Båden bliver med to ror for at sikre bedre greb i vandet, samtidig kan kølen bygges lavere. Er der kun et ror kan det betyde et meget dybt ror og kølen er altid er dybere end roret af logiske årsager, hvis en grundstødning fx opstår.

Standardkølen bliver på 2,52 meter, men den fås også på kun 1,99 meter. 

88 kvadratmeter bolig og opbevaring

Med en bredde på 5,25 meter og længde på 16,16 meter, bliver der usædvanligt meget plads i kahytten, faktisk præcist 88 kvadratmeter, hvor der i fx 3-kahytsversionen bliver store dobbeltkøjer. 

Prisen bliver 3,5 mio. kroner fra standardversion, derfra skal lægges typisk fra 10 til 15 procent til diverse udstyr, plus transport hjem til Danmark.

 

Ny italiensk stil vil præge de kommende Bavaria-både.

Bavaria C57 får premiere på Boot i Düsseldorf til januar.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader