Gå til hoved-indhold
Preben Hansen: - Salget af både er også steget, siden vi har solgt flere påhængsmotorer i 2015, siger han til minbaad.dk. Foto: Troels LykkeKort Nyt
Preben Hansen: - Salget af både er også steget, siden vi har solgt flere påhængsmotorer i 2015, siger han til minbaad.dk. Foto: Troels Lykke

Salg af påhængsmotorer vokset med fem procent

Der blev solgt 4000 påhængsmotorer til motor- og sejlbåde i Danmark i 2015, en fremgang på fem procent. I 2008 var tallet på 3.300, fortæller Preben Hansen fra Yamaha Motor.

Af Troels Lykke |

Det går frem for bådbranchen, hvis man tager salget af påhængsmotorer på mellem 5 hk og 150 hk, som en indikation.

For ifølge EU's ICOMIA-statistik for Danmark, så er tallet steget af påhængsmotorer, på tværs af mærkerne, med fem procent i 2015. Set i forhold til 2014, fortæller Preben Hansen, markedschef for Yamaha Motor i Danmark.

- Markedet er generelt gået frem og tallet i Danmark er fortsat, at 60 procent af salget af påhængsmotorer under 25 hestekræfter. Hos Yamaha er vi glade for at der bliver investeret mere i aktiv fritid til små og store sejl- og motorbåde, siger Preben Hansen fra Yamaha Motor, der holder til i Odense.

Han slår fast at flere og flere har styr på deres økonomi. Men for otte år siden gik det helt galt.

7000 solgte før finanskrisen

- Før finanskrisen i 2008 blev der solgt 7.000 påhængsmotorer årligt, men i 2008 faldt tallet til 3.300, siden er det gået jævnt frem i en konstant kurve, men sidst år var kurven mere stejl, siger Preben Hansen til minbaad.dk.

Mens man ved hvor mange personbiler der blev solgt i 2015, nemlig 208.800 ifølge dagens MetroXpress,  hvilket er en fremgang på 9,8 procent i forhold til 2014, så har brancheorganisationen Danboat, ikke tal på antal solgte både herhjemme.

- Men når vi sælger flere påhængsmotorer, så er det også fordi der sælges flere både, hvilket vi kan glæde os over i bådbranchen, siger Preben Hansen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader