Gå til hoved-indhold
Unge Philip Arnstedt, tv. overtager Masnedø Marinecenter efter Helmer Lund. PR-fotoUdstyr
Unge Philip Arnstedt, tv. overtager Masnedø Marinecenter efter Helmer Lund. PR-foto

Masnedø Marinecenter lever videre som webbutik

Trods ekspropriering består den hæderkronede marinevirksomhed, Masnedø Marinecenter. Det sker med ny ejer Philip Arnsted. Watski og Johs Thornam er med.

Af Troels Lykke |

Masnedø Marinecenter indgår nu i marinekoncernen Nautec sammen med Watski og Johs Thornam. Centerets værfts- og havneaktiviteter er grundet ekspropriationen nedlagt, men butikssalget fortsætter.

Det vil dog fremadrettet ske via webshop www.mmc.dk og katalog. 

Virksomhedens nye ansvarlige og ejer, Philip Arnstedt, ser det som meget spændende og en glæde, at Masnedø Marinecenter kan videreføres.

- Masnedø Marinecenter bærer på en unik historik og udgør en af grundpillerne i den danske marinebranche, siger Philip Arnstedt.

Helmer Lund ønskede danske hænder

For Helmer Lund er det vemodigt at overdrage rorpinden efter talrige år som ejer og direktør, men han er meget glad for løsningen.

- Det har været vigtigt for mig, at virksomheden fortsatte, og at dette sker under det rette ejerskab og ledelse. Der har været interesse fra flere parter, herunder større udenlandske marineaktører, men en bevarelse af Masnedø Marinecenter på danske hænder har været meget afgørende, siger Helmer Lund.  

Masnedø Marinecenter ”åbner” igen efter overflytningen i starten af november. 

Motor
content-loader
content-loader
content-loader