Gå til hoved-indhold
- Vi kan også sejle i springende vind, bring it on, siger rorsmand Jena Mai Hansen fra Hellerup Sejlklub. Foto: WorldSailingKapsejlads
- Vi kan også sejle i springende vind, bring it on, siger rorsmand Jena Mai Hansen fra Hellerup Sejlklub. Foto: WorldSailing

Andenpladser er guld værd i Rio

- Det er tæt på at være optimalt, samarbejdet fungerer, siger Jena Mai-Hansen og Katja Salskov-Iversen, der fører OL i 49erFX. Duoen har sat fire andenpladser ind i seks sejladser.

Af Troels Lykke, Rio |

Det bliver de danske kvinder, der skal skabe OL-medaljer, som socialdemokraten Frank Jensen, formand for Team Danmarks bestyrelse sagde det til minbaad.dk, forleden på stranden ved siden af den olympiske havn, her i Rio.

I aftes holdt han en virkelig god tale til en vældig fornem middag i den mondæne Rio Yacht Club lige ved foden af Sukkertoppen.

Kronprinsen holdt også god tale, som også kulturminister Bertel Haarder gjorde det.

Største bifald fik håndboldlandsholdet dog med den høje, langhårede Mikkel Hansen, som den store stjerne, kunne vi se fra bordet med journalister, da håndboldspillerne kom for sent til middagen, efter en del trafik.

Det ser foreløbig ud til at Københavns overborgmester får ret, med de danske kvinder. For Anne-Marie Rindom er uhyre tæt på en medalje, når der sejles i morgen i Laser Radial.

Andenpladser er vejen til guld

Og i 49erFX fører europamestrene Jena Mai Hansen og Katja Salskov-Iversen, selvom de startede med en tyvstart i første sejlads forleden, men hvad gør det når man siden.

- Andenpladser er vejen til guld, den overskrift må du godt bruge, sagde en Politikens erfarne journalist Allan Nielsen, der er til sit 8. OL, mens minbaad.dks udsendte kun er på sit 4.

Og det med andenpladserne kører også derud af. Hele fire er det blevet til, plus en fjerdeplads, plus en disk, som før nævnt.

- Det er fedt med andenpladser, men vi vil også gerne vinde, siger Jena Mai Hansen, der smiler, men ser også træt ud.

- Det er et kæmpe skakspil, når jeg skal køre taktikken, det er udmattende og få styr på vindtryk og vindspring, nu glæder jeg mig bare til hviledag i morgen (søndag, red.), siger rorsmanden til minbaad.dk efter lørdagens sejladser.

Bring it on

Katja Salskov-Iversen siger om sejladserne.

- Det er tæt på optimalt, samarbejdet fungerer godt. Med gode starter ved dommerbåden har vi haft fri vind og har kunne gå en my stærkere end de andre. Vi skal bare sejle stærkt. Vi har været gode i søbrise i dag, siger gasten, der går ned i knæ for at lave en udstrækning, efter en hård dag.

- Men, siger Jena Mai Hansen, - Vi kan også sejle i i springende vind. Bring it on, siger hun og vi journalisterne ser på hinanden og griner. 

Holdet har 12 strafpoint, mens det brasilianske og newzealandske hold har 19 point, der mangler endnu seks sejadser før medal race.

Resultater 

Katja og Jena, th. er fantastiske at interviewe, åbne og ærlige.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader