Gå til hoved-indhold
Joachim Aschenbrenner viste sin styrke lørdag ved at vinde alle 11 sejladser på stribe i Svendborg ved EM i matchrace.Kapsejlads
Joachim Aschenbrenner, Jeppe Ditlev, Jonas Funk og Kristian Kvid vandt EM i Svendborg.

Aschenbrenner vinder EM-guld i matchrace

KDY-hold vandt EM i matchrace i Svendborg Sund. De slog finske Mati Sepp 3-2 i finalen. Der blev sejlet i J/80. Opdateret kl. 23.56.

Af Troels Lykke |

Lørdag var den tredje dag ved EUROSAF Match Racing Open European Championship 2016 in Svendborg, Denmark som afvikles i et samarbejde mellem Svendborg Sunds Sejlklub og Kongelig Dansk Yachtklub.

De første tre dage har budt på en relativt stabil SV vind, som betyder at sejladsprogrammet er gennemført helt som planlagt. 

Lørdag formiddag blev de sidste sejladser i Round Robin gennemført, hvor danske Joachim Aschenbrenner viste sin styrke ved at vinde alle 11 sejladser på stribe.

Tidligere sølv

Team Aschenbrenner som består af Joachim Aschenbrenner, Jeppe Ditlev, Jonas Funk og Kristian Kvid vandt tidligere i år EUROSAF Match Racing Youth European Championship, og tilbage i 2014 vandt Team Aschenbrenner ISAF YOuth Match Racing World Championship, og tilføjede en sølvmedalje i dette mesterskab i 2015.

I starten af 2016 var holdet oppe mod verdenseliten i match race i World Match Racing Tour stævnet i Malaysia, hvor de sluttede på en fornem 5.-plads.

Sejren i Round Robin betød at danskerne kvalificerede sig direkte til semifinalerne, mens 6 øvrige hold sloges om de sidste tre semifinalepladser.

Markus Rönnberg (FIN) sluttede som nr. 2 i Round Robin med 9 sejre. Kampen om resten af pladserne blev intens, idet Mati Sepp (EST) sluttede som nr. 3 og Pierre Rimbault (FRA) som nr. 4, begge med 6 sejre.

Fem andre hold sluttede alle med 5 sejre, og heraf gik følgende skippere videre: Antii Lutha (FIN), Max Trippolt (AUT) and Valeiro Galati (ITA).

Mati Sepp (EST) og Pierre Rimbault (FRA) slog begge deres konkurrenter i “second stage” 3-0, men den sidste match krævede 6 sejladser før der var fundet en vinder.

Efter fire sejladser havde Valeiro Galati (ITA) and Markus Rönnberg (FIN) hver vundet 2 sejladser, men italieneren blev straffet for en kollision med minus 0,75 point.

Men efter at have vundet de to næste sejladser kunne italienerne kvalificere sig til semifinalerne som det sidste hold.

Finale søndag eftermiddag

De første sejladser i semifinalerne blev afviklet sent lørdag eftermiddag, og resultaterne som bæres videre til søndag formiddag er 1-1 mellem Joachim Aschenbrenner (DEN) og Pierre Rimbault (FRA), og 1-0 mellem Mati Sepp (EST) and Valeiro Galati (ITA).

Semifinalerne bliver afsluttes søndag formiddag som bedst af 5 sejladser, og finalerne finder sted søndag eftermiddag, med seneste start kl. 16.30.

EUROSAF Match Racing Open European Championship er blevet afholdt hvert år siden 1994, hvor det for første gang blev afholdt i Danmark efter initiative af Dansk Sejlunion og Kongelig Dansk Yachtklub.

Siden er mesterskabet succesfuldt blevet afviklet hvert eneste år, i alle ener af Europa, fra Finland og Rusland til Spanien og Portugal.

Danske EM-guldvindere gennem tiden har været skipperne: Morten Henriksen, Sten Mohr, Jesper Radich, Peter Wibroe og Mads Ebler. Vil Joachim Aschenbrenner komme med i dette fornemme selskab, når weekenden er overstået.

EM stævnet støttes af Svendborg Kommune/Svendborg Event, Sport Event Fyn and Sport Event Denmark. Hovedsponsorerne er Fynske Bank, AUDI and Hotel Christiansminde.

KDY’s regatta 150 års jubilæums regatta program, inkl. Dette EM I match race, er støtte af  A.P. Møller & hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene formaal.

Event webside: www.matchrace-svendborg.dk

Facebook: “Matchrace Open European 2016 – Svendborg”

Foto: Anne-Marie Mohr

Motor
content-loader
content-loader
content-loader