Gå til hoved-indhold
Prof-gast Philip Guhle skal tage mange flere kilo muskler på. Allerede nu vejer han 94 kilo. Foto: Ian RomanKapsejlads
Prof-gast Philip Guhle skal tage mange flere kilo muskler på. Allerede nu vejer han 94 kilo. Foto: Ian Roman

Phillip Guhle på 34 føler sig gammel i M32

I dag sejles finale i World Match Racing Tour. Og det kræver kræfter i frisk vind. - Ham på storsejlet og spileren skal kunne rive ting i stykker, siger hipsteren Guhle til minbaad.dk.

Af Troels Lykke |

I dag skal det endeligt afgøres hvem, kan tage trofæet hjem ved WMRT Copenhagen, det tidligere Danish Open.

Til formiddag sejles der semifinaler med god nordlig brise, hvor den amerikanske storfavorit, Taylor Canfield i US One, der var utrolig tæt på at tabe til kvinderne, efter der stod 2-2.

Nu skal amerikanerne op imod franske Yann Guichard. Svenske Nicklas Dackhammar, der slog danske Nicolai Sehested ud i de indledende runder, er oppe imod den spanske OL-sejler, Iker Martinez, i den anden semifinalen.

Det er første stævne den 38-årige spanske 49’er skiff-sejler, har i M32’eren som skipper, men han har udvist imponerende styrke i klassen ved den danske etape.

Se resultater

Dansk prof-sejler: Det er hårdt

Danske Philip Guhle, der bor i Long Beach og er prof-sejler, er trimmer hos svenske Bjørn Hansen, der blev slået ud i går i stævnet.

Han forklarer her til formiddag om at sejle i stævnet, hvor holdet tabte i kvartfinalen fredag. 

- Svenske Dackhammer sejlede bare hurtigere end os og jeg havde svært ved at trimme vores båd til hans hastigheder, men nu havde vi jo også kun siddet i båden i 15 timer, han har haft en båd i 3,5 år, siger Guhle til minbaad.dk.

Pengene mangler til New Port stævne.

- Efter Tuborg må vi se fremad og håbe på vores resultater er nok til en plads i Marstrand-stævnet. Björn sejler ikke New Port da det simpelthen er for dyrt for os. Det er nemlig ikke lykkedes for holdet at få en sponsor. Jeg regner dog med at deltage, dog med et andet hold.

Gast skal kunne rive ting i stykker

Om selve M32eren, siger han.

- Sidste år vejede jeg 79 kilo, nu vejer jeg ind på 94. Og jeg mangler stadig 5-10 kilo muskler for at sejle de her både perfekt. Der har de yngre en fordel. Man kan sagtens have en eller måske endda to i mindre god form, men ham på storsejlet og spileren skal kunne rive ting i stykker.

Fremtiden for M32

Når champagnen er poppet og præmiepengene uddelt senere i dag, pakker M32 organisationen hele showet ned og tager imod den ikoniske America’s Cup havn, New Port, og derefter til Marstrand i Sverige, hvor finalerne skal sejles fra 4. – 9. juli.

M32’erne har tiltrukket både kongelige og kendte i den sidste uge, imens de har ræset tæt op af Tuborg-flaskerne – og i dag er sidste chance for at se toptunede både i aktion i denne omgang.

Philip Guhle er 34 år og i super form, men føler sig gammel i forhold til de unge gaster i 20erne. Det er krævende at sejle M32. Han synes i øvrigt at starten er lidt kedelig, men at selve sejladserne er spændende med dialdowns og andet. Foto: Ian Roman/WMRT

Motor
content-loader
content-loader
content-loader