Gå til hoved-indhold
Kapsejlads
Warrer og Lübeck kæmper nu ekstra for at få medalje. Foto: World Sailing

49er skal præstere top 3 placeringer for at få medaljer

- Jeg synes, at vi er en af de bedste både derude, men vi gør det for svært for os selv, siger en lettere frysende Christian Peter Lübeck til Ritzau.

Af Troels Lykke |

Den danske 49er havde en skidt dag ved OL i Rio, hvor båden med Jonas Warrer og Christian Peter Lübeck er nede på niendepladsen.

Mandagens tre sejladser bød på en 6.-, 13.- og 14.-plads, og derfor hang duoen med skuffen, da de var kommet op fra vandet.

- Jeg synes, at vi er en af de bedste både derude, men vi gør det for svært for os selv, siger en lettere frysende Christian Peter Lübeck med klaprende tænder til ritzau.

- Der er nogle småting, der ikke sidder helt i skabet. Skal vi nærheden af medaljer, kræver det tre gode sejladser tirsdag, før der er medal race torsdag

- Vi skal blive ved med at lave gode starter, sejle lidt hurtigere end i dag og tage lidt færre chancer. Ellers er der ikke så mange ting, vi kan lave om på, mener han.

Ottende sejlads irriterer ham specielt meget, fordi den danske båd lå på andenpladsen midtvejs. Nede i bunden af banen ramte duoen et skidt spor, og 49eren droppede helt ned på 13.-pladsen.

New Zealand topper 49er-konkurrencen med 21 point foran Tyskland og Australien med henholdsvis 39 og 54 point. Den danske båd har 71 point på niendepladsen.

Jonas Warrer uddyber til minbaad.dk:

- Det ligger i baghovedet at vi sejlede forkert i første sejlads og at vi blev disket. Nu skal vi bare glemme de brølere og lade være med at blive deprimeret. Vi havde gode starter i dag, og vi har en god gameplan, men vi havde nogle layline-issues og taber på nærkampe i mærkerundinger. Vi bliver nødt til at lave top 3 resultater for at være med i medaljekampen.

Motor
content-loader
content-loader
content-loader