Klubformand langer ud efter Horsens Kommune
Når kommunens plan om boligprojekt bliver realiseret, vil stævnerne og klublivet på lystbådehavnen langsomt smuldre, forudser klubformand Bjarne Hansen.
Af Troels Lykke |
Det er helt galt, når formanden for teknik- og miljøudvalget i Horsens Folkeblad påstår, at klubberne på lystbådehavnen i Horsens beholder det samme antal kvadratmeter, som de råder over i dag, hvis et stort by- og boligprojekt på Nordhavnen bliver til virkelighed.
Sådan lyder det fra Bjarne Hansen, formand for Horsens Sejlklub, der siden en udtalelse fra udvalgsformand Ole Pilgaard Andersen (DF) på hsfo.dk i torsdags har lavet sin egen beregning af tallene.
Læs også: Flertal trumfer plan igennem
- Vi råder med ro- og kajakklubbernes velvilje i dag over ca. 16.000 kvm, og ikke - som oplyst af Ole Pilgaard Andersen - 13.750 kvm. Når vi så trækker kanalen inklusive promenade og vejadgangen til den kunstige ø, der skal anlægges, fra, er vi nede på 10.700 kvm.
- Derudover vil der blive trukket yderligere 3200 kvm fra til boliger, så vi i alt har 7500 kvm tilbage. Det er 47 pct., under halvdelen af, hvad vi har i dag, så jeg forstår slet ikke, hvordan udvalgsformanden kan komme frem til de tal, siger han til Horsens Folkeblad.
Læs hele artiklen
Nye planer i Horsens vækker harme i den lokale sejlklub. Byggeri ved havne ses også i Vejle, Aarhus og mange andre steder, da folk elsker at bo ved en havn.